Under folkestrejken for 63 år siden blev 93 danskere dræbt og cirka 700 såret af tyskerne. Alligevel står denne tid som en af de mest mindeværdige i Danmarkshistorien

af Lars Ulrik Thomsen
I sommeren 1944 er København forvandlet til en slagmark. Werner Best og den tyske hærledelse i Danmark har besluttet sig for en afgørende styrkeprøve med modstandsbevægelsen.
Tyske tropper har lagt en jernring om byen og al strøm- og vandforsyning er afbrudt. Der er indført spærretid fra klokken 8 om aftenen, og arbejderne på B&W svarer igen med en 'gå tidligt hjem aktion' for, som de siger, at få tid til at passe kolonihaverne.
Det er en strålende julidag, hvor solen får lyset til at flimre i de københavnske gader, men alligevel er stemningen spændt til bristepunktet. Tyskerne sender patruljer ud på gaden, der skyder på tilfældige forbipasserende og ind gennem åbentstående vinduer. De anholder også mennesker på må og få uden egentlig grund. Meningen er gennem åbenlys terror at skræmme københavnerne.
Hans Christian Jensen, som bor i Dannebrogsgade, bliver anholdt på Vesterbro af en tysk patrulje og gennet op på ladet af en lastbil. Her står en halv snes kvinder og mænd, som også er anholdt. Hans Christian Jensen er chauffør på en københavnsk papirfabrik. I sin fritid er han en habil bokser og svømmetræner. Hvad tyskerne ikke ved er, at han også er medlem af modstandsbevægelsen.
Da lastbilen med de anholdte kommer ud på H.C. Andersens Boulevard, ser de tyske kolonner, som er på vej gennem byen for at deltage i omringningen. Da de passerer Rådhuspladsen, ser de mennesker der søger ly for den tyske forfølgelser.

Flugten
Da bilen kører hen mod Langebro, og Sydhavnen bliver synlig, kan Hans Christian se over mod B&W`s Motorfabrik og den sabotageramte samlehal. En følelse af stolthed går gennem ham, fordi B&W er den københavnske modstands hjerte. Herfra og afstemt med Danmarks Frihedsråd udgår de vigtigste signaler i modstandskampen.
På Langebro med den karakteristiske betonklods gør lastbilen holdt, fordi en slæbebåd skal passere. Mens den sindigt tøffer igennem den åbne broklap, er der pludselig en af de andre fanger, som springer ned fra ladet og flygter mellem de holdende biler og hestevogne. Da de to tyske vagter sætter efter fangen, ser Hans Christian sit snit til også at springe ned.
Resolut styrer han mod broens rækværk og sætter i et elegant hovedspring af fra fortovet. De tyske vagter, der har overladt forfølgelsen af den første fange til broens faste vagtmandskab, springer hen til rækværket og affyrer deres maskinpistoler ned i vandet. Tyske kommandoråb gjalder ud over broen og forvirringen blandt de andre trafikanter er stor.
Hans Christian er ikke at se, han er dykket ned under vandet og svømmer i samme retning som slæbebåden. Han svømmer i en bue inden om båden for at undgå skruen, som han kan fornemme gennem vandet. Da han dukker op igen, er han på den side af slæbebåden, hvor tyskerne ikke kan se ham.
Han griber fat i en af fenderne langs skibssiden og gør tegn til skipperen. Med tegn og fagter gør han skipperen forståeligt, at han skal lægge til ved B&W`s motorfabrik, som er cirka 100 meter længere fremme. Tyskerne har ikke opdaget Hans Christians flugtrute og tror vel, at han blev ramt af deres kugler.
På kajen foran den store maskinhal får arbejderne øje på slæbebåden og Hans Christian, der hjælpes om bord. De har hørt skuddene og aner, at noget er på færde. Med slæbebådens projektør gør skipperen tegn til dem om, at de skal holde sig klar, og da båden lægger til kaj, hjælpes Hans Christian fra borde af B&W arbejderne.
Hans Christian forklarer i få ord, hvad der er sket, og arbejderne beslutter at gemme ham i de store magasiner. Her ligger alle maskindelene til de berømte B&W motorer.

Sammenhold
Hans Christians kone Elvira og datteren Jonna advares om, at de muligvis er eftersøgt, og derfor flytter de ud i familiens kolonihavehus i Vallensbæk. Her får Elvira besked om, at hun kan møde sin mand ved at melde sig hos portneren hos Carlsberg. Hertil er Hans Christian flyttet af modstandsbevægelsen, så han kan holde sig skjult i nogen tid.
Hans Christian Jensen var en af dem, der ved deres mod og beslutsomhed viste, at københavnerne under folkestrejken ikke lod sig kue af tyskernes terror.
Hans Christian var som fortalt svømmetræner i sin fritid, og efter krigen trænede han datteren Elna Elvira Nielsen til olympiaden i 1948. Hun skulle springe tårnspring, men en glædelig begivenhed kom i vejen, da sønnen Frank blev født.
I de bevægede julidage under folkestrejken blev 93 danskere dræbt og cirka 700 såret af de tyske overgreb. Alligevel står denne tid som en af de mest mindeværdige i Danmarkshistorien.
Den københavnske befolkning rejste sig i trods mod den tyske 'værnemagt' og fik alle sine krav gennemtrumfet. Sejren var resultatet af det enestående sammenhold, som befolkningen viste. Alle var solidariske og hjalp hinanden, da det virkelig gjaldt - dermed er det også en lære for eftertiden.

Kilder:
Hans Christian Jensen barnebarn, Frank Nielsen fra Esbjerg, har fortalt historien. I øvrigt har jeg hentet en del oplysninger om folkestrejken i Hans Kirks pjece 'Blodige dage', der udkom på forlaget Sirius i 1990.
Er der læsere der kender noget til historien, vil jeg meget gerne i kontakt med vedkommende. Ring til 75 15 68 42.