Formanden for KTO vil have flere kroner ud i kommuner og regioner til et lønløft til alle offentligt ansatte. Han afviser slagsmål mellem de offentlige grupper

Mere i løn bliver det absolutte hovedkrav for de ansatte på landets plejehjem, skoler, sygehuse og daginstitutioner.
Det mener Dennis Kristensen, der kommer til at stå i spidsen for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), når forhandlingerne om nye overenskomster for de offentligt ansatte går i gang i 2008.
- Det er derfor helt afgørende for de kommende overenskomstforhandlinger, at regeringen tilvejebringer kommunerne og regionerne det nødvendige økonomiske råderum, så offentlige arbejdspladser også er attraktive arbejdspladser i fremtiden, siger KTO-formanden.
Med andre ord - regeringen må lette låget på statskassen.
Dennis Kristensen peger på, at den økonomiske ramme, der er aftalt for kommunernes og regionernes budgetter gør det meget vanskeligt at nå frem til forhandlingsløsninger, som tilgodeser både de offentligt ansattes berettigede forventninger og de udmeldinger, som politikerne kommer med. De nuværende økonomiske rammer gør det nødvendigt at skære på centrale velfærdsområder, hvis forventninger og løfter skal indfries, mener KTO-formanden.
- Vi vil ikke være med til at tage brugerne som gidsler i en berettiget kamp for at få hævet lønniveauet i den offentlige sektor. Og vi vil heller ikke være med til, at de offentligt ansatte skal slås indbyrdes om lønkronerne indenfor den nuværende ramme, sådan som regeringen og de offentlige arbejdsgivere for tiden lægger op til, understreger Dennis Kristensen.

Løn og flere hænder
Kravet om højere løn til de ansatte i den offentlige sektor har stort set været på alles læber gennem den sidste måned. Det skyldes ikke mindst landets social- og sundhedsarbejdere. De har strejket og aktioneret for kravet om kontant anerkendelse for deres indsats og for flere hænder i pleje- og sundhedssektoren.
At de omfattende protester virker, er der næppe tvivl om. Nogle kommuner har allerede bevilget højere løn eller et fastholdelsestillæg. I andre kommuner har presset fra de strejkende fremtvunget konkrete forhandlinger med de offentligt ansattes fagforeninger, som i Århus.
Her endte forhandlingerne med Magistraten for Sundhed og Omsorg i sidste uge med, at der bliver udbetalt et engangsbeløb på 3.000 kroner til alt uddannet social- og sundhedspersonale uanset timeantal.
- Pengene kommer fra de midler, som kommunen i henhold til de centrale overenskomstforhandlinger skal afsætte til Ny Løn. Under forhandlingerne ønskede kommunen at fokusere på rekruttering, mens vi fastholdt at midlerne skulle fordeles ud på alle, siger Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Århus, til Arbejderen.
Hun hæfter sig ved, at der i aftalen er givet lovning på nye forhandlinger til efteråret.

Der mangler penge
Den kendsgerning, at der ikke er tale om ekstra penge, har fået seks plejere ved Lokalcentret Åbygård i Århus til at strejke mandag og tirsdag.
- Der er jo ingen ekstra penge i den aftale, som FOA og SF-rådmanden er blevet enige om. Der er intet, der kan lokke nye til faget. Lønnen blver ved med at være dårlig og arbejdet er hårdt, siger én af de strejkende, Lone Østergaard, til Arbejderen.
Hun og kollegerne har sendt fem klagepunkter til fagforeningen. De går på såvel forhandlingsforløbet og det konkrete indhold i aftalen.
- For eksempel er vi utilfredse med at kravet om flere hænder helt er smuttet i forhandlingerne, påpeger Lone Østergaard.
Hun fortæller, at der er kommet mange positive tilkendegivelser fra kolleger på andre plejehjem og lokalcentre til aktionen på Åbygård. Alligevel er det besluttet at stoppe strejken for denne gang.
- Vi arbejder normalt fra i morgen (onsdag, red), men er klar til at rykke ud igen, hvis det bliver nødvendigt, når overenskomstforhandlingerne skal i gang, lyder det fra Århus.