Jobpatruljen møder unge som arbejder 72 timer i træk, som arbejder med tunge løft og som ikke får løn i oplæringsperioden
Unge fritidsjobbere arbejder mange steder under ulovlige og uforsvarlige arbejdsforhold.
Det afslører LO`s jobpatrulje årlige besøg på østjyske virksomheder, der beskæftiger unge fritidsjobbere. Jobpatruljen har netop besøgt mere end 300 arbejdspladser i Århus midtby.
- Der er eksempler på børn ned til 13 år, der arbejde med tunge løft (20 kg) i nærheden af særdeles farlige kemikalier og samtidig underbetalt og uden sikkerhedsudstyr, siger Hans Halvorsen, formand for LO Århus.
- Vi har mødt unge, der arbejde 72 timer i træk, der var så trætte, at de næste ikke kunne tale med os. Der er unge, som har en såkaldt oplæringsperiode på en uge - uden løn. Vi finder også stadig børn/unge, der arbejder, hvor der udskænkes alkohol. Det er helt uacceptabelt, og vi vil naturligvis gøre alt for at følge disse sager til dørs, og arbejde for, at de får de rette konsekvenser for disse fritidsjobberes arbejdsgivere.
Hans Halvorsen understreger, at der samtidig er mange arbejdspladser, hvor forholdene er i orden.
Jobpatrujlen orienterer de lokale fagforeninger og Arbejdstilsynet. I meget grelle tilfælde vil politiet blive underrettet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278