Der er endnu ikke lavet nogle seriøse risikovurderinger for økonomien i Femerbroen. Ikke engang placeringen af broen er velovervejet, advarer trafikprofessor

Skal man tro trafikministeren bliver en kommende Femerbro 'big business' for Danmark.
Men en af Danmarks førende forskere i trafikplanlægning advarer mod, at broen er et yderst risikabelt projekt.
Der er især tre risikofaktorer, som Trafikministeriet ikke har belyst godt nok:
- Et: Hvad er risikoen for at trafikgrundlaget bliver mindre end forventet. Vil der køre lige så mange biler over broen, som politikerne håber på i deres regnestykke? To: Hvad er risikoen for højere rente? Tre: Hvad er risikoen for højere anlægsomkostninger end de næsten 36 milliarder kroner man antager? Erfaringerne viser, at store broprojekter i gennemsnit overstiger budgettet med 35 procent, advarer professor i trafikplanlægning ved Aalborg Universitet, Bent Flyvbjerg overfor Arbejderen.
Aalborg Universitet har verdens største database med solide data over anlægsomkostningerne for flere hundrede trafikprojekter over hele verden.
Det bliver ikke bedre af, at Danmark alene påtager sig ansvaret for finansieringen af broen og landanlæggene på dansk side, understreger Bent Flyvbjerg.
I fredags enedes trafikministrene fra Danmark og Tyskland om at Danmark bygger broen over Femer Bælt - en 19 kilometer lang forbindelse fra Rødby til Puttgarden, der skal stå færdig i 2018.
Hvis landanlæggene på den tyske side ikke er i orden, så kan det få store negative konsekvenser for indtægterne for broen, vurderer Bent Flyvbjerg. Tyskerne er for eksempel ikke forpligtet til at opgradere jernbanen til to spor før syv år efter broens åbning.
- Erfaringerne fra kanaltunnellen mellem England og Frankrig er, at forsinkede og dårlige landanlæg på den engelske side gav lavere indtægter. Noget tilsvarende kan ske for Femer-forbindelsen. Det hjælper ikke, at Danmark bygger en fin bro: Hvis der ikke er ordentlige forbindelser til og fra broen på begge sider, så vil folk fortsætte med at tage færge eller fly, advarer Bent Flyvbjerg.
Og måske ligger broen i det hele taget det forkerte sted.
- De første planer om at bygge en Femerbro blev sat på den politiske dagsorden allerede før Berlinmurens fald, da Østeuropa var lukket af. I dag går meget af trafikken mod øst (Polen, Tjekkiet og Rusland). Derfor ville det have været værd at overveje, om broen i det hele taget ligger det rigtige sted. Men det løb er nok kørt, vurderer Bent Flyvbjerg.