Lukningen af Hanstholm Asylcenter markerer et skift i behandlingen af asylansøgere, vurderer centerleder

Når Hanstholm Asylcenter lukker til årsskiftet, mister dets 82 beboere ikke kun deres midlertidige hjem.
De mister også det lokalsamfund, som asylcentret har givet dem bedre mulighed for at lære at kende, end noget andet center kan tilbyde.
Sådan udtrykker centerleder Jan Arnbjørn situationen.
- Hanstholm Asylcenter har været nyskabende i vores måde at integrere asylansøgerne i lokalsamfundet på. Da vi overtog centret i 2001 var man bedøvende ligeglad med asylansøgerne, så længe deres sag var under behandling. De skulle bare sidde og glo ind i væggen indtil de blev endnu mere traumatiserede. Men vi har sagt, at uanset om man få asyl eller ej, så er det en menneskeret af have en aktiv, værdig hverdag med krav. For eksempel forlanger vi, at vores beboere skal stå op hver dag og deltage i danskundervisning, siger han til Arbejderen.

Samarbejde med lokalsamfund
Det kommunale asylcenter i Hanstholm har især udmærket sig ved sit samarbejde med den nordvestjyske kommunes lokalsamfund.
Centret var det første i landet til at tilbyde asylansøgernes børn undervisning i den kommunale folkeskole. Og så snart centrets voksne beboere har lært en smule dansk, bliver de præsenteret for det lokale arbejdsliv.
- Asylansøgere må jo ikke arbejde, så vi kalder det 'samfundsorienterende undervisning'. Det betyder utrolig meget for folks værdighed, at de kan bruge deres hverdag til noget fornuftigt. Vi gør også meget ud af, at få folk med i de lokale sportsklubber. Vi har en beboer fra Afghanistan, som lige har startet en Taek Wondo-klub, hvor der også kommer mange lokale, siger Jan Arnbjørn.
Han forklarer, at integrationen ikke kun er til glæde for asylansøgerne.
- Vi har oplevet en fantastisk opbakning til integrationen lokalt, og jeg tror det har medvirket til, at der er meget højere til loftet her end jeg fornemmer der er i de store byer som København og Århus, mener centerlederen.

Blåstempling af asylpolitik
Selvom centret ikke har nogle videnskabelige undersøgelser af, hvordan beboerne klarer sig efter opholdet, er Jan Arnbjørn ikke i tvivl om, at integrationsarbejdet kan mærkes.
- De fleste af de ansøgere, der får asyl, får et arbejde og klarer sig godt. Og en gang i mellem får vi en e-mail fra en, der er blevet sendt hjem, som viser, at de også kan bruge det, de har lært, i hjemlandet, siger han.
Jan Arnbjørn skal, sammen med stedets øvrige otte ansatte og kommunens tre tilknyttede lærere, finde sig et nyt arbejde, når centret lukker. Han har sit eget bud på, hvorfor det velfungerende asylcenter skal lukkes.
- Jeg tror regeringen har behov for en blåstempling af en asylpolitik, man ikke helt kan stå inde for. Derfor skubber de centerdriften ud af kommunale hænder. Måske ræsonnerer man, at hvis en humanitær organisation driver asylcentrene, så virker asylpolitikken nok mere human, mener Jan Arnbjørn.