Den danske bataljon i Irak trækkes hjem i løbet af denne uge. Den erstattes af fire danske helikoptere med besætninger, samt et antal soldater til ¤¤sikkerhedsopgaver¤
Tilbagetrækningen af den danske bataljon i det sydlige Irak forløber hurtigere end oprindeligt planlagt. Ifølge planen skulle de sidste danske tropper og deres materiel være evakueret til Kuwait den 10. august. Men tilbagetrækningen vil være afsluttet allerede i denne uge, oplyser Hærens Operative Kommando, HOK.
Det skyldes, ifølge HOK`s pressetjeneste, at de danske soldater har været hurtigere end forventet til at pakke sammen.
Den hurtige evakuering af de danske besættelsesstyrkes lejr ved Basra er sket under stadig beskydning. Ifølge HOK` egen 'mission update' er det inden for den sidste uge kun fredag, hvor der ikke har været beskydning af den lejr i Basra-provinsen, hvor de sidste rester af den danske bataljon befinder sig.
Alene lørdag var der tre tilfælde af beskydning, yderligere tre natten til søndag, fire om selve søndagen, og i går formiddag endnu et angreb.
Evakueringen, der blev endeligt vedtaget af Folketinget på dets sidste arbejdsdag før sommerferien, betyder dog ikke et stop for den danske deltagelse i besættelsen af Irak. En ny dansk styrke på fire overvågningshelikoptere og 50 mand fra flyvevåbenet er allerede ankommet til Irak. Folketingsbeslutningen, der også blev vedtaget med SF`s stemmer, åbner for yderligere styrker til sikkerhedsopgaver og til træning af irakiske styrker.
Kun Enhedslisten stemte imod, med den argumentation at et nej til beslutningsforslaget ville betyde et fuldstændigt bortfald af regeringens mandat til at fastholde besættelsesstyrker i Irak. Det hidtidige mandat udløb den 1. juli.
Lørdag blev der holdt afskedsceremoni for det kontingent danske soldater, der nu sendes til den optrappede krigsførelse i Afghanistan. Når de er ankommet til Afghanistan, vil den danske besættelsesstyrke være vokset fra 390 til 650 soldater - nok til at danne en selvstændig dansk bataljon.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278