Sparekniven er nået ind til benet i landets folkeskoler. De må spare så meget på timetallene, at de ikke kan leve op til ministeriets krav

Når tusinder af skoleelever sætter sig bag bordene efter sommerferien, møder de til et drastisk reduceret skema. Budgetterne for det kommende skoleår er så stramme, at mange skoler må skære i timetallet. Lærerkredse over hele landet melder om, at et flertal af skolerne har problemer med at leve op til undervisningsministeriets vejledende timetal.
- Ministeriets vejledende timetal er fastsat ud fra de mål, eleverne skal leve op til efter skoleåret. Målene bliver svære at nå, når der ikke er råd til at give eleverne de timer, ministeriet vurderer skal til, siger konsulent i Århus Lærerforening Poul Keller til Arbejderen.
Sidste år kunne kun 11 af Århus 51 folkeskoler leve op til undervisningsministeriets vejledende timetal. Det er et stort fald fra 2003, hvor 37 skoler tilbød eleverne de anbefalede skoletimer, og ifølge lærerforeningen er der intet der tyder på, at udviklingen vil vende.
Endnu værre står det til i Odense, hvor ingen af byens folkeskoler kan opfylde ministeriets anbefalede timetal. Også København melder om, at timetallet falder stadig længere ned under ministeriets grænse.
Det bekymrer ikke undervisningsminister Bertel Haarder. Enten overdriver lærerne, eller også prioriterer kommunerne forkert, mener han.
- De har fået de penge de skal have, siger ministeren til Kristeligt Dagblad.
I Århus afviser lærerforeningen, at nødråbet er en overdrivelse.
- Tallene er baseret på ministeriets egne opgørelser over timer i folkeskolen. Når skolerne tager af timetallet sker det som et sidste middel til at få budgetterne til at hænge sammen. Der er ikke flere steder, de kan skære - mange skoler her i kommunen har allerede afskaffet skolefester og lejrskoler og støtteordninger som for eksempel ekstralærere, er skåret ind til benet, forklarer Poul Keller.
Formand for børne- og ungeudvalget i Århus Kommune, Jacob Bundsgaard Johansen (A), støtter dog Bertel Haarders vurdering.
- Kvalitet handler ikke kun om timetal. Skolerne har midler nok, men det er udtryk for en pædagogisk vurdering, når de vælger at prioritere for eksempel støtteordninger frem for timetal, siger han til Arbejderen.
Det er næstformand i børne- og ungeudvalget, Keld Hvalsø Nedergaard (Ø), lodret uenig i.
- At skolerne vil fastholde deres støtteordninger, er ikke det samme som, at det er i orden at skære i timetallet. Det handler om, at kommunen ikke har råd til at sikre timerne. Vi kan ikke tage pengene fra andre områder, fordi de allerede er sparet i bund. Den økonomiaftale kommunerne har lavet med regeringen, sikrer simpelt hen ikke, at vi kan leve op til de kvalitetskrav, der bliver stillet til velfærden, fastslår han overfor Arbejderen.