29 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F kræver flere uddannelsespenge

3F kræver flere uddannelsespenge

Fredag, 10. august, 2007, 00:00:00

Regeringen svigter erhvervsuddannelserne, mener 3F, der kræver en kraftig opjustering på finansloven for 2008

Skal der skabes overensstemmelse med regeringens fine om om at styrke erhvervsuddannelserne og virkeligheden på landets AMU- og erhvervsskoler, skal regeringen sætte flere penge af på finansloven og stoppe udsultningen af AMU-skolerne.
Det mener Frank Juncker, uddannelsespolitisk konsulent i 3F. Og det ved undervisningsminister Bertel Haarder nu også, at Frank Juncker og 3F mener.
- Jeg har netop appelleret til ministeren og de andre politikere, der er tilstede her på Sorø Akademi, om at de har fokus på de problemer, når de nu skal i gang med finanslovsforhandlingerne, siger Frank Juncker fra Sorø, hvor han deltager på undervisningministerens årlige Sorø-møde om uddannelsespolitik.
- Alle siger, at voksen og efteruddannelse for de kortuddannede er vigtig. Men regeringen har ikke givet AMU-skolerne det økonomiske incitament, der skal til for at opprioritere området, siger Frank Juncker til Arbejderen.
De statslige takster, som skolerne får for hver deltager i AMU-kurserne, er så lave, at kurserne skal være helt fyldt op for ikke at køre med underskud. Det betyder, at mange kurser bliver nedlagt og at lærere fyres.
- Politikerne ønsker åbenbart, at skoler skal opføre sig som små forretninger. Men så må politikerne også give penge, så butikken kan køre rundt, siger Frank Juncker.
Erhvervsskolerne udsultes også, understreger 3F`s uddannelseskonsulent.
- Ved velfærdsforliget blev der afsat 300 millioner kroner til kvalitetsforbedring af erhvervsuddannelserne. Men partierne bag politiforliget kræver, at udgifterne til politiet betales af de selvejende uddannelsessteder, herunder erhvervsskolerne. De skal spare for 158 millioner kroner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. aug. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland