Det er ikke folkeskolelærernes image men deres løn og arbejdsforhold, der skal ændres, hvis flere unge skal trækkes til uddannelsen, mener lærerstuderende

- Hvor er det godt, at der er nogen, der gider, men jeg gad godt nok ikke.
Det er den indstilling, Liv Bengtsson oftest møder, når hun fortæller, hvad hun laver.
Hun er lærerstuderende og skal efter sommerferien i gang med andet år på Frederiksberg Lærerseminarium. Liv Bengtsson oplever, at det er lærerne, der står for skud, når folkeskolen ikke formår at lære eleverne at læse, skrive, regne og placere Nakskov på landkortet.
- Man hører hele tiden, at folkeskolen ikke lever op til kravene, og det skræmmer folk væk. Folkeskolen bliver diskuteret voldsomt for tiden, og man hører hele tiden, hvad børnene ikke kan. PISA undersøgelsen viste også, at de danske børn var nogle af de børn, der var gladest for at gå i skole, men det kom ikke frem i debatten. Den negative omtale gør, at folkeskolen ikke længere er en ønskværdig arbejdsplads, siger Liv Bengtsson til Arbejderen.
Det ser hun som en af grundene til, at så få vælger en karriere som folkeskolelærer.

Skydeskive
Liv Bengtssons studiekammerater, Jonas Bonne Hansen og René Schmidt, oplever også, at lærerne bliver skydeskive, når folkeskolen kritiseres.
- Det er lærerne, der står i første led og får kritiken, siger René Schmidt, der også skal i gang med andet år på Frederiksberg Lærerseminarium efter sommerferien.
- Læreren bliver personligt ramt, når forældre og elever kommer og klager. Også selv om det ikke er lærernes skyld, hvis noget ikke fungerer i skolen. Det er for det meste, fordi der mangler ressourcer, mener Jonas Bonne Hansen, der har gennemført første år på Frederiksberg Lærerseminarium, men har besluttet sig for ikke at fortsætte på studiet.
Dermed er han en af de 45 procent af de mandlige lærerstuderende, der aldrig gennemfører uddannelsen.
- Det kræver ekstremt meget engagement at kunne overskue det store arbejde, det er at være folkeskolelærer. Det er for hårdt et arbejde at skulle kæmpe med hver dag, siger Jonas Bonne Hansen, der tog beslutningen om ikke at fortsætte, efter at have været i praktik.
- Det er efter første praktik man opdager, at der virkelig kræves noget af en. Man opdager en anden side af folkeskolen, og det er her nogle falder fra, forklarer Liv Bengtsson, der også overvejede, om læreruddannelsen var den rigtige vej, efter at have været i praktik.
- Vi lærer en masse fede ting på seminariet, men når man komme ud på skolerne, er der ikke ressourcer til at bruge alle de ting, vi har lært, beklager hun.
- Den pædagogik, vi lærer på seminariet, med meget frihed til både lærere og elever, bliver udfordret af blandt andet krav om elevplaner og indførelsen af en kulturkanon som 'rettesnor' for undervisningen, uddyber René Schmidt.

Ond cirkel
De tre lærerstuderende er enige om, at folkeskolens problem bunder i mangel på ressourcer generelt og for dårlige lønninger til lærerne.
- Folkeskolen betragtes som et problemfyldt område. Lønnen er ikke god nok til, at folk vil kaste sig ud i så problematisk et område, mener Liv Bengtsson og kommer med et eksempel på et af folkeskolens problemer:
- De ressourcestærke familier tager deres børn ud af folkeskolen og over i privatskoler i stedet. Til sidst er der kun ressourcesvage familier tilbage i folkeskolen og lærerne har ikke de ressourcestærke familiers ressourcer at trække på. Det er en ond cirkel, for det sænker kvaliteten af undervisning, hvilket igen får forældre til at foretrække privatskoler, mener hun.
- Nogle fravælger lærerfaget, fordi de er bange for at komme til at føle sig magtesløse. Lærere har ikke længere autoritet overfor elever og forældre, og der er ikke længere den samme respekt for lærerne, så kan man let komme til at føle sig magtesløs, forklarer René Schmidt.
Desuden er der ikke meget prestige i at være lærer længere.
- Det er meget forskelligt fra generation til generation, hvordan man opfatter lærerjobbet. Mine forældre og bedsteforældre tænker på det som et godt job med stor jobsikkerhed. Blandt mine kammerater har det ikke så høj status på grund af den lave løn.
- Det er heller ikke karrieretanken, der skal drive en, mener René Schmidt og Jonas Bonne Hansen uddyber:
- Lærerjobbet giver ikke status og magt længere, det får ikke en frem i verden, det er blevet et blødt fag. Det kan være en forklaring på, at faget ikke tiltrækker så mange mænd længere, mener han.
Jonas Bonne Hansen tror på, at flere ville blive tiltrukket af jobbet som lærer, hvis folkeskolen blev tilført flere midler.
- Hvis lærerne havde flere ressourcer, ville de have flere muligheder i undervisningen, og jobbet ville virke mere spændende, siger han og efterspørger mere forståelse for, at der ikke er de ressourcer og midler, der skal til, for at køre en skole optimalt.
- Men heldigvis er der begyndt at være mere opmærksomhed omkring, at der mangler midler i den offentlige sektor generelt, siger Jonas Bonne Hansen og suppleres af Liv Bengtsson:
- Folk er blevet bedre til at se det større perspektiv. Folkeskolen er en del af den offentlige sektor, folk kan godt se sammenhængen, mener hun.

Handler ikke om image
Undervisningsministeriet har sat en kampagne i gang for at ændre folkeskolelærernes image. Håbet er, at det kan få flere til at søge ind på lærerseminarierne. Indtil videre har det ikke virket og det kommer ikke bag på de lærerstuderende.
- Det er ikke nok at ændre et image. Det er vigtigt at ændre på den praksis, der er virkelighed ude på skolerne, siger René Schmidt, der mener, at folkeskolen bør opprioriteres generelt.
- Vi snakker om, at vi vil have verdens bedste folkeskole. Men så skal der altså også postes nogle penge i. Folkeskolen skal gøres til et samfundsprojekt, understreger han. Liv Bengtsson giver ham ret:
- Hvis man skal trække folk til, skal man gøre folkeskolen til en attraktiv arbejdsplads. Når man ændrer forholdene, skal lærernes image også nok blive bedre.
Hun mener dog ikke, at situationen på folkeskolerne er så grel, som den af og til fremstilles og advarer imod at male fanden på vægen, da dette netop er med til at skræmme folk væk fra lærerfaget.
- Vi har ikke en dårlig folkeskole - men den kan blive bedre, siger hun og slutter:
- Seminarierne er fyldt med idealister, der tror på, at vi kan ændre verden gennem folkeskolen. Selvfølgelig tror vi på det, ellers ville vi jo ikke gå på seminariet.