¤¤TDC er bare en tilfældig organisatorisk ramme for et aggressivt kortsigtet finansielt spil,¤¤ fastslår anerkendt teleekspert

Siden fem af verdens store kapitalfonde for halvandet år siden overtog kontrollen over det danske telemonopol, TDC, er det gået stærkt.
Kapitalfondene er kendt for, at de over en kort årrække presser mest mulig værdi ud af et selskab, hvorefter de sælger den sidste rest igen.
Og det er præcist den måde, som kapitalfondene i Nordic Telephone Compagny Holding (NTCH)håndterer TDC på.
Teleeksperten William Melody gør status, godt et år efter kapitalfondenes snuptags-opkøb af TDC. Og han er ikke i tvivl om, hvad der foregår:
'Formålet med den gældsfinansierede overtagelse af TDC er ikke at investere i vækst og udvikling i TDC-koncernen. Det er derimod at trække så meget værdi som muligt ud af TDC, gennem en kombination af særlige dividendeudbetalinger, særlige præmier til ledelse og finansiel ledelse, og endelig salget af den sidste - og meget mindre rest af firmaet', lyder den klokkeklare konklusion fra den anerkendte teleekspert.
Ifølge Melody er der ingen af de folk, som kapitalfondene har placeret i ledelsen, der ved noget som helst om telefoner. Men 'det har ingen betydning for de nye ejere. TDC er bare en tilfældig organisatorisk ramme for et aggressivt kortsigtet finansielt spil,' fastslår Melody.
Han kalder opkøbet af TDC for 'et lærebogseksempel i en succesfuld gældsfinansieret overtagelse, der kan sikre enorme afkast på kort sigt for de nye ejere'.

Forgældelsen
En af de vigtigste metoder, som kapitalfondene bruger for at trække værdierne ud af et selskab på kortest mulig tid, er at forgælde det.
I forbindelse med NTCH`s overtagelse steg nettogælden i TDC således fra at udgøre 16,5 procent af totalkapitalen til 55,2 procent.
Nettogælden er herefter fire gange så stor som den årlige profit i firmaet. Som tommelfingerregel må denne ratio ikke overstige 2,5. (Se boks.)
Overtagelsen medførte da også straks, at de internationale kreditvurderingsbureauer, Standard&Poor og Moody, gennemførte dramatiske nedjusteringer af TDC`s kreditværdighed.
Men det er kun starten: Allerede to måneder efter meddeler TDC, at der udbetales en speciel dividende til aktionærerne. I alt 43 millioner kroner trækkes ud til de nye ejere.
Melody kalder dette for 'en historisk massiv omdirigering af TDC`s ressourcer til fordel for de nye ejere og til helt unødvendige finansielle omkostninger for firmaet.'
For en del af pengene er nemlig fremkommet ved at optage ny gæld. Således formidler kapitalfondene obligationslån til TDC. Vel at mærke til en rente på otte-ni procent.
Det er meget højere rente, end hvad der er normalt for virksomhedsgæld. Men på den måde drives værdierne ud af selskabet.
Resten af den historiske dividendeudbetaling bliver finansieret dels via kassebeholdningen dels ved at sælge nogle af TDC`s interesser i udlandet.
I maj 2007 er nettogælden i TDC steget til at udgøre omkring 90 procent. Og for holdingselskabet NTCH, der ejer TDC, er gælden nu 5,1 gange så stor som den årlige profit. (Se nederst på siden om den såkaldte nettogæld/EBITDA-ratio.)
Til sammenligning er denne ratio blot 1,4 for British Telecom, 1,3 for norske Telenor og 2,4 for Fransk Telecom.
Dermed er TDC allerede i dag blevet et uhyre finansielt risikabelt firma, hvor en meget stor del af profitten er båndlagt til renter og afdrag på gælden.
Men ifølge Melody vil forgældelsen af TDC fortsætte.
Det viser erfaringerne fra Irland, hvor teleselskabet Eircom også er opkøbt af kapitalfonde. Her er gælden nået op på at udgøre 117 procent af den totale kapital.
TDC`s enorme gæld er tilrettelagt sådan, at langt hovedparten forfalder i 2014, 2015 og 2016.
Det er altså lang tid efter, at de nuværende ejere for længst har solgt resterne af selskabet.

Bonus til direktion
Ikke kun de nye ejere i kapitalfondene har mæsket sig i værdierne fra TDC.
Det har TDC-ledelsen - med Henning Dyremose i spidsen - i høj grad også gjort.
I alt er der blevet udbetalt omkring 170 millioner kroner i form af aktier og aktieoptionsprogrammer til de 41 direktører i TDC.
Det har været kapitalfondenes betaling for at være sikre på, at TDC-ledelsen ville varetage deres interesser nidkært, allerede inden selve købet af TDC.
Og det er sket til overmål.
Således valgte TDC-ledelsen allerede i december 2005 - altså to måneder før kapitalfondenes faktiske køb af TDC - at annullere en dividendeudbetaling til aktionærerne i TDC.
Det skete på krav fra kapitalfondene. TDC-ledelsen varetog altså allerede på dette tidspunkt de fremtidige ejeres interesser, og ikke de faktiske ejeres.
'De nøgne kendsgerninger viser, at TDC-ledelsen har været perfekt ansvarlig overfor kapitalfondenes overtagelsesplaner fra et meget tidligt tidspunkt. Det er i høj grad TDC-ledelsens ageren, der får overtagelsen til at gå så relativ glat, konkluderer William Melody.

Nedskæringer
Når kapitalfondene efter fem til syv år er færdige med at tømme et selskab for værdier, sælger de den sidste rest af firmaet igen på markedet.
Den nye TDC-direktør, Jens Alder, har annonceret at de fleste af TDC`s internationale aktiviteter vil blive solgt.
TDC, der rangerer som nummer 30 på ranglisten over verdens teleselskaber, forventes derfor at falde ned på en 50. plads.
Den rest, som vil være tilbage om fem år, vil være de nationale dele: Fastnet, kabel tv og mobil.
I disse dele af koncernen vil kapitalfondene fokusere på at sikre, at salgsværdien bliver stå høj som muligt.
Det betyder med andre ord, at resultatet på bundlinien skal være så højt som muligt.
Melody forudser, at TDC snart vil påbegynde frasalg af deres bygninger i Danmark. Bygningerne vil derefter blive tilbageleaset til TDC. På den måde realiseres store værdier i dag, men på lang sigt vil det blot øge omkostningerne.
Men det primære mål for kapitalfondenes angreb vil være de ansatte.
Ved overtagelsen af TDC meddelte kapitalfondene, at de planlægger nedskæringer i antallet af ansatte på fem-seks procent om året.
Det svarer til, at omkring 1000 personer skal rationaliseres væk hvert år.
Samtidig vil al uddannelse og træning af de ansatte blive skåret ned til et minimum.
Senest i 2014 er kapitalfondene så klar til at høste den sidste værdi. Det sker når de sælger den sidste rest af TDC. Et udmarvet gennemtygget bolsje, uden vækstpotentiale.

Alle data i artiklerne på disse sider er hentet fra William Melodys rapport 'Om kapitalfondenes overtagelse af telefon- og internetstrukturen i Danmark'.

TDC`s historie
* Indtil 1990 var Danmark opdelt i fem regionale telefonselskaber (Jysk Telefon, KTAS og så videre).
* I 1990 fusioneres de fem telefonselskaber til holding-selskabet TeleDanmark. Samtidig indledes privatiseringen.
* I 1997 indgår Tele Danmark et strategisk samarbejde med det amerikanske teleselskab, Ameritech, der køber 42 procent af aktierne. Samtidig overtager Tele Danmark den sidste rest af statens aktier, hvorved privatiseringen er fuldført.
* I november 2004 sælger Ameritech - nu SBC - sine aktier på Børsen.
* I december 2005 annoncerer TDC-ledelsen, at fem kapitalfonde har budt på TDC. Det er Apax Partners, Blackstone Group, Kohlberg Kravis Roberts, Permira, Providence Equity.
* Handlen gennemføres i starten af februar 2006. Selskabet Nordic Telephone co. Holding, som er stiftet af de fem kapitalfonde, bliver den formelle ejer.
Der er tale om den største overtagelse i Europa på den tid, med en købesum på 76 milliarder danske kroner.

William H. Melody
Et af verdens førende teleeksperter. Født og uddannet i Canada.
Melody var med til at gøre forarbejdet for de første telereformer i USA 1966-71, ligesom han var rådgiver for den amerikanske regering under opbrydning af telemonopolet AT&T 1974-84.
Han har desuden været rådgiver for telereformer i Canada, Australien og Storbritannien.
Melody er i dag tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet, Delft Tekniske Universitet i Holland, Witwatersrand Universitet i Sydafrika og London School of Economics.
Rapporten 'Kapitalfondenes opkøb af tele-infrastrukturen i Danmark og de samfundsmæssige konsekvenser for it-udviklingen og den offentlige politik' udkom i maj 2007.

Forholdet mellem gæld og løbende profit:
En vigtig finansiel oplysning om et selskab er den såkaldte nettogæld/EBITDA-ratio.
EBITDA er en forkortelse for den løbende profit fra de værdiskabende aktiviteter før skat, afskrivning, betaling af renter og lignende.
Tallet viser altså, i hvor høj grad gælden er dækket ind af den reelle profitskabelse.
Som tommelfingerregel må denne ratio ikke overstige 2,5.