Weekendens Hess march førte til sammenstød mellem nazister, mod-demonstranter og politi. To ledende nazister er varetægtsfængslet
80 nazister fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland var samlet i Kolding i lørdags for at mindes Rudolf Hess. Endnu flere moddemonstranter var strømmet til fra hele landet, og det lykkedes dem at få stoppet marchen efter 200 meter.
Nazisternes korte march endte i en park, hvor de blev mødt af antifascister og lokale beboere, der kastede med æg og råbte af dem. 30 svenske nazister reagerede ved at overfalde dem.
I samme forbindelse overfaldt Niels Kristensen fra Dansk Nationalsocialistisk Bevægelse (DNSB) en ung kvinde med med en fanestang og sparkede hende med sine stålbeslåede støvler. Han blev efterfølgende anholdt. Det samme blev lederen af DNSB, Jonni Hansen, da han slog en politimand gentagne gange i hovedet.
Begge ledende DNSB medlemmer sidder nu varetægtsfængslet indtil 30. august og er sigtet for henholdsvis grov vold og vold mod tjenestemand i funktion.
Politiet tilbageholdt to busser med antifascister fra København, der først fik lov at køre videre efter halvanden time. Herefter forlod størstedelen af nazisterne byen af frygt for en konfrontation. En lille gruppe DNSB-medlemmer blev dog for at vente på de to anholdte.
Foran politigården blev de og deres bil angrebet af antifascister, og de måtte flygte ind på politigården. Herefter anholdt politiet de moddemonstranter, der var samlet foran politigården. Cirka 100 moddemonstrationer blev anholdt i løbet af dagen. En af demonstranterne oplyser til Arbejderen, at politiet vilkårligt anholdt folk iført sort tøj.
Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der var medarrangører af moddemonstrationen, kritiserer masseanholdelsen af moddemonstranterne. De forlanger en undersøgelse af, om politiet bevidst bruger masseanholdelser til at chikanere og forhindre befolkningens ret til ytrings- og forsamlingsfrihed.
- Det er tilsyneladende blevet standard rutine for politiet at anholde demonstranter uden grund eller for bagateller. Den opførelse er ikke en retsstat værdigt, siger Rebecca Ingemann Madsen fra SUF`s ledelse.
Alle de anholdte moddemonstranter blev løsladt igen i løbet af aftenen.
Reserchkollektivet Redox betegner weekendens Hess march som katastrofal.
'De 200 tyske nazister, som Jonni Hansen proklamerede ville deltage, var på dagen skrumpet til cirka tyve. Nazisternes march blev kortet ned til en rute på mindre end 200 meter, og det var formentligt kun politiets tilbageholdelse af to busfulde antifascister der gjorde, at nazidemonstrationen overhovedet kunne afholdes', skriver Redox på deres hjemmeside og slutter:
'DNSB`s første marchforsøg i syv år kunne formentligt ikke være gået meget værre'.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278