Regeringens kvalitetsreform rummer ikke flere hænder til velfærd - og de mest udsatte får slet ingenting, siger velfærdsforsker og Rådet for Socialt Udsatte

Velfærdssamfundet skal på én gang understøtte det personlige ansvar og tage hånd om de svageste. Det kan man læse i det endelige udspil til en kvalitetsreform for den offentlige sektor, som regeringen offentliggjorde i går.
- Vi har et af verdens rigeste samfund, og så skal vi også have velfærdsservice af højeste kvalitet. Det er fundamentalt afgørende både for konkurrencekraften og for sammenhængskraften i vores samfund, så alle er med, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han i går præsenterede kvalitetsreformen sammen med en skattelettelse på ti milliarder kroner.

Intet til de udsatte
Men Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte synes ikke, at 'alle er med' i regeringens udspil.
- Det er svært at få øje på noget særligt til gavn for de socialt udsatte grupper. Og det gælder både for kvalitetsreformen og skatteudspillet, siger Preben Brandt til Arbejderen.
- Hvis man ville gøre noget for de udsatte, kunne man passende tage udgangspunkt i de forslag, vi har fremsat i vores årsrapport, siger Preben Brandt.
Her foreslår Rådet blandt andet, at bundgrænsen for overførselsindkomster skal sættes til det, der er nævnt i loven om gældssanering, og at boligsikring reguleres i overensstemmelse med huslejeudviklingen.
Det er nu ikke kun de socialt udsatte, der er sat uden for kvalitetsreformen, vurderer økonom og velfærdsforsker Henrik Herløv Lund. Faktisk er det svært at se nogen velfærdseffekt af de 50 milliarder kroner, regeringen vil afsætte til kvalitetsforbedringer i den offentlige sektor over de næste ti år.

Markedsgørelse
- Det springende punkt i at forbedre velfærden er jo flere 'varme hænder'. Og der står ikke noget i kvalitetsreformen om at investere i flere ansatte. Pengene skal mest gå til renovering af nedslidte skoler, daginstitutioner, plejehjem og hospitaler, siger Henrik Herløv Lund til Arbejderen.
Ud over at bruge penge på bygninger vil regeringen også udvikle nye kontrol- og målemetoder af den offentlige velfærd, og indføre 'virksomhedsmetoder' i ledelsen - ikke blot af de enkelte institutioner, men i den enkelte kommune som helhed.
Private investorer skal også spille en større rolle, og ordninger med velfærdsydelser som varer - de såkaldte fritvalgsordninger - skal udbredes til nye områder.
- Det betyder, at man fortsætter med markedsgørelsen af den offentlige sektor. Dermed øges faren for, at vi får et system hvor det offentlige kun yder den allermest nødvendige velfærdsservice, og hvor man så skal købe sig til det øvrige, advarer Henrik Herløv Lund.
Det er fint at genoprette nedslidte bygninger. Men der er også brug for en genopretning af selve velfærden efter mange års underfinansiering, mener Henrik Herløv Lund..
- I stedet for skattelettelser for ti milliarder kroner burde man have indhentet noget af det efterslæb på 15 milliarder kroner, som den offentlige sektor lider under.