17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nørrebro-uro endelig for retten

Nørrebro-uro endelig for retten

Torsdag, 23. august, 2007, 00:00:00

For otte måneder siden anholdt politiet en række unge danskere efter en demonstration på Nørrebro 16. december. Nu kommer de endelig for en dommer

I denne uge tager Københavns Byret endelig fat på sager, der stammer fra demonstrationen til støtte for Ungdomshuset og de efterfølgende gadekampe den 16. december sidste år.
Politiet anholdt dengang over 200 demonstranter. De vil alle blive sigtet for overtrædelse af paragraf 134 a om forstyrrelse af den offentlige ro og orden.
Byretten begyndte i tirsdags retssagen mod de fire første demonstranter. Anklageren, Helle Blendstrup Sørensen, oplyser til Jyllands-Posten, at hun satser på at få de sigtede dømt efter de milde paragraffer som 'grov forstyrrelse af den offentlige orden' og for at nægte at opløse demonstrationen, selv om politiet bad dem om det. Med den strategi håber anklagemyndigheden på at få mange som muligt dømt.
Blandt de anklagedes forsvarere er Thorkild Høyer og Hanne Reumert. De mener, at deres klienter var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Der er afsat fire dage til retsmøder i sagen, der falder dom på fredag.
Den lange ventetid skyldes, at anklagemyndigheden i sin tid satte sagerne i venteposition, på grund af de mange sager der fulgte i kølvandet på selve rydningen af Ungdomshuset i marts.
En udløber af den begivenhed skal for retten den 13. september. Her står politiet anklaget for at gennemføre en række ransagninger uden dommerkendelse lørdag den 3. marts.
Det gik blandt andet ud over Rød Ungdom, Solidaritetsbutikken Cikaden, Folkets Hus og Det Frie Gymnasium. Sidstnævnte kræver en erstatning på 30.000 kroner til at dække de skader politiet lavede.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. aug. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland