En stor bid af DONG Energy, skal sælges til private investorer. Det bliver ikke bare utrolig kostbart. Det forringer også Danmarks mulighed for at føre klimapolitik

Der er store samfundsinteresser på spil, når finansminister Thor Pedersen en gang til efteråret forventer at indkassere mellem ti og tolv milliarder kroner til statskassen. Det sker, når staten som planlagt nedbringer sin ejerdel af DONG Energy fra de nuværende 73 procent til mindst 51,1 procent.
Prisen for at gennemføre handlen - Danmarkshistoriens største børnsnotering - er svimlende. Økonomiportalen Business.dk har anslået de samlede udgifter til en milliard kroner.
- Det er under alle omstændigheder dumt at sælge DONG, siger Frank Aaen, Enhedslisten, til Arbejderen. Han fortsætter:
- Hvis vi så ligefrem skal bruge en milliard på festen, så kunne vi bruge de penge bedre på vedvarende energi.
Finansministeriet anslår selv sine egne udgifter til på finansiel og juridisk rådgivning til 70 millioner kroner. Børsintroduktionen er lagt i hænderne på Danske Bank, Morgan Stanley og CitiGroup. Pris: 400-500 millioner kroner.
DONG Energy ventes desuden at bruge et ukendt beløb til juridisk og økonomisk rådgivning, trykning af salgsmateriale og PR i forbindelse med salget. Pengeportalen Business.dk anslår den direkte udgift til mindst 200 millioner kroner. Hertil kommer løn til 50 ansatte, der har knoklet det sidste halve år med at forberede salget.
Det er Folketingets Finansudvalg, der skal træffe den politiske beslutning om salget. Her er Enhedslistens medlem, Frank Aaen, stærkt kritisk over for beslutningen om at privatisere landets største energiproducent.
- Det indskrænker demokratiet. Fra det øjeblik den første aktie er solgt, kommer alt til at handle om maksimal indtjening, siger Frank Aaen til Arbejderen.
- Og hvad er konsekvenserne for samfundets mulighed for at føre miljø- og energipolitik, når DONG privatiseres helt eller delvis? Hvordan kan vi sikre samfundsmæssige hensyn til klimaet og forsyningssikkerheden, hvis det viser sig at være mindre lønsomt for de nye ejere, spørger han.
Han forstår slet ikke, at en handel med så vidtrækkende samfundspolitiske konsekvenser sker i en lukket gruppe som Finansudvalget. Han forsøger derfor at få salget til åben debat i Folketingssalen.
Salget var på Finansudvalgets dagsorden den 16. august, men blev udskudt, da Frank Aaen stillede finansministeren en række spøgsmål.
Det er finansministeren der afgør, om sagen skal presses igennem i september, eller den kan vente til oktober. Her skal Folketinget som sin første opgave i den nye samling diskutere finansloven.
- Nu afventer jeg lige, hvad finansministeren siger til, at vi bare udskyder det, og tager debatten i Folketingssalen. Det ville jo være meget demokratisk, slutter Frank Aaen.