Regeringens såkaldte kvalitetsfond på 50 milliarder kroner giver kun et ekstra årligt løft på to milliarder kroner, fastslår AErådet

Ti milliarder kroner til skattelettelse, og 50 milliarder kroner i en 'Kvalitetsfond' til investeringer i bedre og nye daginstitutioner, hospitaler med mere. Sådan præsenterede Fogh og co. tirsdag deres velfærdsprofil. Men det er ren manipulation, fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Hvis regeringens brugte samme beregningsmetode på begge tal, ville skattelettelsen lyde på 100 milliarder kroner, altså dobbelt så meget som den såkaldte kvalitetsfond. For den tæller de årlige udgifter til anlægsinvesteringerne sammen for at nå til de 50 milliarder kroner, forklarer AE-økonom Martin Windelin.
- Det svarer til, at din arbejdsgiver sagde, at din løn er steget med 5000 kroner, hvis du har fået en lønstigning på 1000 kroner for fem år siden, og der siden intet er sket. Så ville du vel også protestere, uddyber Martin Windelin.
Han finder det helt korrekt, at regeringen ikke lægger tallene sammen for de næste ti år, når den taler om skattelettelserne.
- Og det er for så vidt heller ikke forkert at opgøre anlægsinvesteringerne til 50 milliarder over ti år, som regeringen gør. Men det bliver manipulation, når man præsenterer de to tal som sammenlignelige størrelser, pointerer AE-økonomen.
- Ét er, at politikere kan gribe til manipulerende og misvisende måder at fremstille tingene på. Det er problematisk, når store dele af mediebilledet hopper med på vognen. Men det er direkte beskæmmende, at man også i ministerierne begynder at regne på denne måde, og præsenterer det på officielt ministerielt rapport-papir, mener Martin Windelin
AE-økonomen peger desuden på, at der ikke er tale om 50 milliarder kroner ekstra til investeringer over de næste 50 år. Den såkaldte Kvalitetsfond består for en stor del af midler, der alligevel skulle afsættes ifølge tidligere indgåede aftaler. For eksempel tæller regeringen de midler med, der er afsat i den nugældende 2010-plan.
- Der er indgået en aftale om, at de offentlige investeringer skal stige i samme tempo som den almindelige økonomiske udvikling - og det ville man under alle omstændigheder næppe have rokket ved. Trækker man det fra, vil regeringen reelt kun afsætte ekstra to milliarder kroner om året, forklarer Martin Windelin.