Det kniber med arbejdsmiljøet i Falck. Senest har en procedurefejl, begået af to ambulanceførere, givet skår i samarbejdet

Næppe var de meget vanskelige overenskomstforhandlinger i foråret overstået, før der opstod nye problemer i Falck-koncernen.
Siden maj måned har der været ballade om Herning-sagen, som den betegnes blandt redderne.
Konkret drejer sagen sig om to ambulancereddere fra stationen i Herning. De bliver på grund af en procedurefejl trukket gennem et psykisk opslidende undersøgelsessystem, mener reddere, Arbejderen har snakket med.
- De to har begået en fejl, der sker hver dag. Det apparat, der sættes i værk, og den straf de får, står slet ikke mål med den begåede fejl, siger Bent.
Bent er et opdigtet navn. Falck-arbejderen ønsker ikke at stå frem med navn på grund af det nuværende arbejdsklima i firmaet. Det rigtige navn er redaktionen bekendt.

Sagen
Sagen starter ifølge Bent, da der indløber en 'banal' klage til korpslægeenheden ved Falck. Klagen, der kommer fra en pårørende, går på, at der har manglet ambulancereddere i bårerummet under transport af en patient.
- Redderne var kaldt til en privat bopæl for at køre en patient på sygehuset. Ifølge lægen var der tale om en helt uproblematisk sygetransport uden udrykning. Fremme ved bopælen er der en pårørende til stede, og redderne spørger, om vedkommende vil med i ambulancen. Redderne tager plads i førerhuset, mens patient og pårørende bliver i bårerummet, fortæller Bent om hændelsesforløbet.
- Jeg er sikker på, at de personer, der har været tæt på sagen, ikke betragter den som en banal sag, lyder det til gengæld fra Svend Trautner.
Han er leder af korpslægeenheden i Falck. Han forklarer Arbejderen, at han står med det overordnede ansvar for, at redderne har den nødvendige uddannelse og de kompetencer, der gør dem i stand til at varetage deres meget ansvarsfulde arbejde.
Svend Trautner ønsker ikke at gå ind i den konkrete sag men understreger, at Falck betragter den som meget alvorlig.
- Jeg har været i Falck i snart 25 år og ikke set et lignende tilfælde. Der er tale om en alvorlig hændelse, som heldigvis sker meget sjældent.

Klage
Tilbage til klagen der kommer noget bag på redderne.
- Den pårørende er blevet spurgt, om vedkommende vil sidde i bårerummet på vejen til hospitalet. Forespørgslen sker på baggrund af en konkret vurdering af situationen. Og de to reddere har af lægen fået den klare opfattelse, at det handler om en rolig og helt udramatisk transport, forklarer Bent.
Klagen får imidlertid Svend Trautner til at træde i aktion. Han fratager øjeblikkeligt de to reddere deres ambulanceførerbevis. De henvises til at køre autohjælp og siddende transport, indtil fejlen er undersøgt.
- Det at blive frataget sit sædvanlige hverv er i sig selv en hård straf for en Falck-redder. Redderen får opfattelsen af at være suspenderet og af at stå med det ene ben udenfor arbejdspladsen. Redderne ved ikke, hvad der skal ske, når deres bevis tages fra dem. De går i uvished i de fire til seks uger, det normalt tager at undersøge en fejl, siger Bent.
Denne gang går det imidlertid hurtigere. Kollegerne nedlægger arbejdet på stationen i Herning og senere på andre stationer i regionen.
Allerede efter en lille uge bliver de to kaldt til en såkaldt opklarende samtale..

Dommen
En synlig oprørt Bent fortæller videre:
- Den ansvarlige ambulanceredder får efter samtalen besked på, at han har et adfærdsproblem og er for selvsikker. Hans holdning passer ikke til ambulancetjenesten, og han er generelt en dårlig ambulanceredder. Han skal have hjælp, inden det ender med, at han forårsager en alvorlig skade på en patient. Det er slet ikke det billede, kollegerne har af redderen. Han har mere end syv års erfaring i faget, og kollegerne betegner ham som både dygtig og respekteret.
For at generhverve sit ambulanceførerbevis skal redderen igennem en periode med uddannelseskørsel. Det indebærer, at der under ambulancekørsel vil være en supervisor underlagt korpslægeenheden med som passager. Efter hver kørsel gennemgås alt ambulancestof fra a-z. Oveni skal redderen være under skærpet tilsyn i seks måneder. Det betyder, at der bliver holdt et vågent øje med ham, og han skal redegøre for alt, hvad han foretager sig i arbejdstiden.
Den anden redder slipper med en løftet pegefinger.

Reaktionen
Den voldsomme sanktion falder redderne for brystet. De bliver vrede over, at det, de betegner som en lille forseelse, udløser så stor en sanktion som at få taget beviset og blive sat fra bestillingen.
- Den fejl, som det her betegnes, sker dagligt. Vi oplever det alle sammen. Hvis den fejl medfører så hård en straf, hvad sker der så, hvis der bliver begået en alvorlig fejl, spørger Bent.
Svend Trautner holder fast ved, at den begåede fejl er meget alvorlig. Han mener ikke, der kan tales om en sanktion, men derimod en hjælp til at få ambulanceføreren 'tilbage på hesten så hurtigt som muligt'.
- Planen går ud på at lave en vurdering af, hvorvidt den pågældende redder kan varetage sin funktion i marken, eller han har brug for yderligere uddannelse. Det er mit ansvar.
Noget tyder på, at der har været problemer med kommunikationen i Herning-sagen. Den foreløbige kulmination er, at redderne først i Herning og siden på andre stationer har afbrudt samarbejdet med korpslægeenheden.
Ifølge Svend Trautner har ledelsen lyttet til kritikken af den måde, den konkrete sag er taklet på. Og sagen er sat på dagsorden til det næste møde i ambulancesektionen med henblik på at nå frem til en løsning på det krakelerede samarbejde.