17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DA vil have mere udenlandsk arbejdskraft

DA vil have mere udenlandsk arbejdskraft

Tirsdag, 04. september, 2007, 00:00:00

Der skal gøres mere for at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft til Danmark, mener både erhvervslivet og regeringen

Der kommer for få udlændinge til Danmark for at arbejde. Det mener både regeringen og erhvervslivet.
- Regeringen er i gang med at se på hele paletten i forhold til at få mere udenlandsk arbejdskraft til landet. Her indgår jobkortordningen og indkomstgrænsen også, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) til Børsen.
I år har 991 personer uden for EU har fået opholdstilladelse gennem den såkaldte jobkortordning.
Jobkortordningen betyder, at udlændinge som får job inden for 20 områder, som er på en såkaldt positivliste, umiddelbart vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse. Ligeledes vil man kunne få opholdstilladelse, hvis man får et job med en årlig indkomst på mindst 450.000 kroner.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at regeringen skal føre en langt mere offensiv indsats for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.
- Et af midlerne er at sætte indkomstgrænsen ned fra 450.000 kroner til 325.000. Man kan også gøre noget ved at udvide positivlisten, så der også kommer flere tværgående uddannelser på, mener chefkonsulent i DA, Henning Gade.
På positivlisten er i dag blandt andet job som IT-specialist, ingeniør, læge, farmaceut, sygeplejerske, jordemor, tandlæge, dyrlæge, arkitekt, jurist, revisor.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland