Skattepakken får regeringens vælgere til at søge andre græsgange - men de søger ikke til Socialdemokraterne. Partiet får med 24,4 procent færre stemmer end ved sidste valg
Det viser en ny måling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen fra 3. til 5. september.
De Konservative går fra 18 mandater ved sidste valg til nu 15 mandater mens Venstre går fra 52 til 46 mandater. Dansk Folkeparti får uforandret 24 mandater. Også Radikale går to mandater tilbage og Ny Alliance får 13 mandater.
SF ser på nuværende tidspunkt ud til at være den store vinder. Partiet går frem fra 11 til 19 mandater. Den store mandatfremgang skyldes muligvis, at Enhedslisten - ifølge målingen - kun får 1,3 procent og ryger ud af Folketinget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278