Finansministeren har været yderst kreativ i sine beregninger over de planlagte investeringer i offentlig forbrug, fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det er et stort bluffnummer, når VC-regeringen forsøger at sælge den såkaldte 2015-plan som et massivt løft i den offentlige velfærd.
Så klart lyder konklusionen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har regnet på tallene i finansminister Thor Pedersens økonomiske plan.
Der er indtil flere steder, hvor Finansministeriets regnedrenge har været yderst kreative. Tag for eksempel kvalitetsfonden, hvor der ifølge VC-regeringen er afsat 50 milliarder kroner til massive investeringer i offentlige bygninger.
- De 50 milliarder kroner er historien om fjeren, der blev til fem høns, siger økonom Martin Madsen fra AE-Rådet til Arbejderen.
- Normalt plejer man at se på, hvordan investeringstallet ændrer sig fra år til år. Men i dette tilfælde har regeringen valgt en besynderlig regnemetode, hvor alle milliarderne bare akkumuleres over alle årene, forklarer han.
- Det er sådan noget man gør, når man vil have et tal til at blive meget stort. Og hvis man så også forlænger tidsperioden, bliver det endnu større.
- For eksempel er det da sjovt, at den her kvalitetsfond, pludselig går frem til 2018, når alt det andet kun går til 2015. Men på den måde får man tallet til at stige fra 30 til 50 milliarder kroner, fortsætter han.
- Hvis man brugte samme metode til at beregne regeringens skattelettelser, ville vi få det resultat, at Fogh i de sidste ti år har givet i alt 95 milliarder kroner i skattelettelser, tilføjer Martin Madsen.
Han slår fast, at det beløb, som VC-regeringen vil afsætte til offentlige investeringer, i realiteten er nøjagtig den samme andel af bruttonationalproduktet, som der har været afsat siden 1993.
- Det er alene det, der skal til for at undgå, at skoler, sygehuse og alt andet ikke forfalder totalt.
Men det er også galt med Thor Pedersens påstand om, at det offentlige forbrug er steget til en højere andel af bruttonationalproduktet end under SR-regeringen.
- For det første har regeringen medtaget pengene fra globaliseringsfonden. Men disse penge går slet ikke til velfærd. De er i stedet øremærket til forskning og uddannelse, forklarer Martin Madsen.
- For det andet tager ministerens beregning slet ikke højde for, at de ældres andel af befolkningen stiger markant i de kommende år. Det kræver naturligvis forholdsvis flere penge til omsorg, hvis velfærden skal være den samme, forklarer han videre.
- Hvis man korrigerer for disse ting, udgør det offentlige forbrug kun 25,3 procent af bruttonationalproduktet, BNP, i regeringens plan. Og det er altså mindre end under SR-regeringen.
- Så al tale om et mægtigt velfærdsløft er ren bluff. Der er allerhøjest tale om et status quo, slutter han.