16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vil stoppe forhåndsgodkendelse

Vil stoppe forhåndsgodkendelse

Lørdag, 08. september, 2007, 00:00:00

Arbejdsgiver har under dække af medlemsskab af Kristelig Arbejdsgiverforening snydt polske arbejdere for tre millioner kroner

Nu må det være slut med at forhåndsgodkende firmaer til at ansætte østeuropæisk arbejdskraft, alene med firmaets henvisning til medlemsskab af Kristelig Arbejdsgiverforening (KA).
Det mener Malernes Fagforening i København, efter endnu en sag om lønsnyd. Konkret drejer sagen sig om 11 polske bygningsarbejdere, der har tre millioner kroner til gode ved firmaet Forhåbningsholms Alle 13 ApS.
Malernes Fagforening har rejst efterbetalingskravet overfor firmaets ejer Henrik Nissen. Han har opnået arbejdstilladelser til de polske arbejdere fra de danske udlændingemyndigheder, med henvisning til sit medlemskab af Kristelig Arbejdsgiverforening.
Men i onsdags meddelte KA Malernes Fagforening, at de 'er udtrådt af den verserende sag' idet selskabet ' ikke længere er medlem af foreningen'.
- Derfor undrer vi os over beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens instruks til Udlændingeservice om, at der uden videre skal udstedes arbejdstilladelser til virksomheder, der henviser til, at de er medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening.
Flere og flere danske arbejdsgivere benytter sig af denne mulighed, for at slippe for at indgå aftaleforhold med LO- fagbevægelsen om løn- og arbejdsforhold for migrantarbejderne, siger en forarget Bo Rosschou fra fagforeningen.
Fagforeningen mener, at det aktuelle eksempel viser, at danske arbejdsgivere med denne metode ikke alene slipper for en LO-overenskomst. De slipper også for at blive draget til ansvar for manglende overholdelse af overenskomsten mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. sep. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland