16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danske formuer eksploderer

Danske formuer eksploderer

Lørdag, 15. september, 2007, 00:00:00

Landets 50 største familieformuer overstiger nu en halv billion kroner. Imens stiger den økonomiske ulighed mellem rig og fattig

Milliarderne fosser ind i landets største familieformuer. Det viser Berlingske Nyhedsmagasins årlige opgørelse over Danmarks 50 største private formuer.
I alt er deres formuer vokset til 555 milliarder kroner. Det er en stigning på 45 procent på et år. Adgangskravet for at blive medlem af klubben er vokset med 60 procent, fra 1 milliard til 1,6 milliarder kroner i formue.
Til sammenligning steg lønnen i den kommunale sektor med 2,8 procent fra 2. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007. Statens lønninger steg med 3,4 procent. De private med hele 3,7 procent.
- Vi er så rige, at hvis det fortsætter, så kan vi snart købe hele verden, lød det fra finansminister Thor Pedersen ved sidste års finanslov. Og noget er der da også om snakken - i hvert fald for disse familier.
Broerne over Storebælt, Øresund, den planlagte over Femern Bælt og visionen om en bro over Kattegat ville tilsammen æde en sjettedel af de 50 rigeste familiers samlede formue.
Danmarks rigeste familie, Mærsk, ejer 179 milliarder kroner. Herefter følger virksomheder som Velux (68,9 mia.), Lego (54,4 mia.), Bestseller (24,4 mia.), nu afdøde købmand Sallings bo (20,9 mia.), Danfoss (18,8 mia.), Rockwool og Grundfos (hver 18,4 mia.), Dyne-Larsen (16,8 mia.), Ecco (8,8 mia.) og Coloplast (8,6 mia.).
Mens de 50 rigeste familiers formue på et år er vokset fra 380 til 555 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistiks seneste tiårsoversigt, at den økonomiske ulighed nu er som i 1965.
Den rigeste femtedel af befolkningen tjener nu 7,5 gange så meget som den fattigste femtedel.
Det er især ejendomsprisernes himmelflugt, der har sat skub i uligheden. Af de 139.000 danske familier med en årlig disponibel indkomst på en halv million eller mere ejer 90 procent selv deres bolig.
Af de 425.000 familier der har under 100.000 kroner til sig selv om året, bor de 92,8 procent til leje. Det drejer sig typisk om folke- og invalidepensionister, bistandsklienter, studerende samt lavtlønnede ufaglærte, typisk enlige mødre.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. sep. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland