Tusinder af forældre, ansatte og børn gik på gaden onsdag morgen imod nedskæringer på børne- og ungeområdet
I går morges klokken otte gik tusinder på gaden under overskriften ´Vis dit hjerte`. Det blev en tyvstart på de to aktionsdage, som Københavns Forældre Organisation (KFO) har udråbt i dag og i morgen imod de bebudede nedskæringer på 120 millioner kroner på børne- og ungdomsområdet.
Langs hovedfærdselsåren fra Husum Torv til Sundbyvester Plads, bus 5A`s to endestationer, står kæder af forældre, børn og ansatte fra 190 vuggestuer og fritidshjem. Ud fra hovedruten strækker tykke grene med hundredevis af aktivister sig - så langt som til Lyngbyvejen.
De bærer hjerter - røde, orange og pink kartonskilte på blomsterpinde, brede bannere med spraymalede bogstaver og plakater monteret på barne- og klapvogne.
- Vi har simpelthen taget børnene med ud på gaden, fortæller en storsmilende pædagogmedhjælper med en cykelvogn fuld af rollinger i farvestrålende flyverdragter.
På de smalle fortove omkring trafikknudepunktet Husum Torv trodser mere end 100 morgenkulden.
- Vi er som blodårer, der trækker ind mod byen, siger en begejstret Maria Reimert, der står ved siden af en far med et stort rødt protestskilt, til Arbejderen.
Hun arbejder på Børnehuset Radisen og har sammen med Henriette Ankerdal fra børnehaven Himmelblå taget initiativet til dagens aktion.
- Det skulle egentlig være en lokal Brønshøj-Husum-happening, men så begyndte folk at skrive til os, at de også var med, hvor de ville stå henne og hvilke hjerter, de ville lave, og nogle har endda skrevet sange, fortæller Maria Reimert.
- Vi ville vise vores protest mere end bare gennem et opslag i børnehaven og med en festlig og glad aktion. Omkring 70-80 procent af daginstitutionerne i Brønshøj-Husum er med i dag, og ellers har de sat hjerter op på bygningerne og i vinduerne, fortæller Henriette Ankerdal.
- Københavns Kommune har pengene. De er vores lokalpolitikere, og de må tage ansvaret for os i stedet for at sende aben videre til Christiansborg, mener hun.
De to initiativtagere ved præcis, hvor det kommer til at gøre ondt på deres egne arbejdspladser, hvis nedskæringerne bliver virkelighed.
- På min institution er der mange etniske børn, som kræver ekstra ressourcer, der nu skal skæres væk. Vi kan sprogteste dem, hvilket i øvrigt også tager tid fra børnene, men hvis testen viser, at de har et behov, kan det ikke blive dækket, fortæller Henriette Ankerdal.
Klokken er blevet halv ni, og menneskekæderne opløses langsomt.
- Lige nu skal vi på arbejde, men så gælder det ellers forældreorganisationens aktionsdage og demonstrationen foran Folketinget den 2. oktober, hvor jeg ved, at rigtig mange forældre vil deltage, slår Maria Reimert fast, før de to kvinder som de sidste rømmer torvet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278