04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Julegaver og social genopretning

Julegaver og social genopretning

Onsdag, 26. september, 2007, 00:00:00

For første gang i mange år har Socialdemokratiet i Roskilde indgået budgetforlig med SF, Enhedslisten og Radikale. Budgettet udvides med 276 millioner

Det er et historisk budgetforlig, der var til førstebehandling i Roskilde sidste onsdag.
For første gang i mange år har Socialdemokraterne set til venstre og indgået budgetforlig med SF, Enhedslisten og Radikale.
Både SF og Enhedslisten betegner budgettet som et budget med genopretning og udvidelse på børneområdet og ældreområdet.
Forliget lægger op til forbedringer på de centrale velfærdsområder og på miljø og trafikområdet. Også den kommunale rengøring tilføres flere penge og får et løft.
Alt i alt udvides kommunens budget med 115 millioner kroner til drift og 161 millioner kroner til renovering og nybyggeri. Prisen er en skattestigning på 0,7 procent og stigende ejendomsskatter.
Daginstitutionerne i Roskilde får, uden forøget forældrebetaling, tilført 7,5 millioner kroner, der skal gå til mere personale. Hertil skal lægges, at de pædagogstuderendes praktikpladser trækkes helt ud af normeringen.
Der bliver også råd til flere daginstitutionspladser. På folkeskoleområdet afsættes der 30 millioner kroner til tiltrængt renovering af de nedslidte skoler og udbygning af andre
De senere år har ældreområdet været ude for budgetoverskridelser og dermed krav om besparelser sidst på året. Med 2008 budgettet får ældreområdet et løft med 29 millioner kroner, der skal være med til at undgå budgetunderskud i 2008 og give bedre arbejdsforholdene for de ansatte.
En del af det budgetudvidelsen skal gå til forbedre af trafiksikkerheden med flere cykelstier og en fredeliggørelse af bymidten gennem indførelse af betalingsparkering.
I Roskilde satses der også på et bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Som en symbolsk handling er der også afsat 200 kroner til julegave til hverv af de kommunalt ansatte.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. sep. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland