Mens hjemmehjælperne får mere travlt, bombarderes de ældre af brugertilfredshedsundersøgelser og frit valgs-brocurer fra private firmaer og plejehjem

Ingrid Skovgård får hjemmehjælp fra kommunen.
Hvert år får hun tilsendt en stak farvestrålende brochurer fra kommunen, som reklamerer for de firmaer, der kan tilbyde hende hjælp til rengøring og personlig pleje. Det er svært at overskue de mange firmaer, som alle lover tryghed og mulighed for ekstra tilkøb af for eksempel vinduespudsning.
Ingrid har valgt et af de firmaer, der har lovet en fast hjælper. Alligevel får hun en ny næsten hver gang. På en måned kan der komme 20-30 nye hjælpere, som hver gang skal have at vide, hvor støvsugeren står.
Den lave løn, arbejdspresset og de ufærdige opgaver får dem til at bukke under en efter en. Ingrid har selv skældt ud, når hendes hjælper kom alt for sent, og hun kan godt forstå, at de ikke kan holde til det. I foråret gik det firma, der leverede Ingrids hjælp, konkurs. Så måtte kommunen stå klar med et nødberedskab.
Ingrid har haft to skred i rygsøjlen, og har for ondt til at skifte sengetøj og tage støttestrømper på selv. Nogle morgener kan hun heller ikke nå ud af sengen og på toilettet, før det går galt. Hun vil gerne have hjælp til toiletbesøg og til at få støttestrømper på, så hun ringer til sin kontaktperson inde på kommunen.
Kontaktpersonen hos kommunen er visitatoren, den samme som bestemmer, hvor meget hjælp Ingrid skal have. Efter hjemmehjælpsområderne blev lagt sammen, har visitatorerne fået dobbelt så meget at tage sig af, så først da Ingrid har ventet flere timer i telefonen i næsten en uge, kommer hun igennem.
Ingrid får et tilbud om, at hun kan få en ble, når hun sover om natten. Visitatoren spørger, om hun vil have standardbleer, som er gratis, eller om hun vil vælge de dyre bleer, som absorberer og ikke fnulrer. Prisforskellen skal hun selv betale. Samtidig får hun tilbudt, at hun kan købe en justerbar hospitalsseng, så det er lettere at komme op om morgenen.
Allerhelst ville Ingrid på plejehjem. Allerede sidste år spurgte hun sin kontaktperson om mulighederne, efter hun havde fået det første skred i ryggen. Men hendes kontaktperson overtalte hende til at se, om hun kunne klare sig derhjemme lidt endnu, fordi ventelisten på plejehjemmene var for lang.
Et år senere har Ingrid fået det tredje skred i ryggen, og kan ikke selv komme op af sengen. Hun bliver indstillet til en plads på et plejehjem, og får tilsendt en lang stak papirer med oplysninger om alle landets plejehjem.
Papirerne er svære at overskue, men hendes søn forklarer hende, at de handler om, hvor glade beboerne er for at bo på hjemmene. Ingrid vil gerne på et plejehjem som er rart og som ligger tæt på. Men da de finder et, er der næsten et halvt års ventetid. Derfor vælger Ingrid til sidst et plejehjem, som ligger en times kørsel fra hendes søns hjem.

Arbejderens fortælling er konstrueret på baggrund af samtaler om kvalitetsreformen med formand for ældrerådet i Frederiksværk, Jørgen Tved.

Regeringens version
Ingrid Skovgård får hjemmehjælp fra kommunen. Det er så vidt muligt den samme hjælper, der kommer hos Ingrid. Ingrid har én fast kontaktperson, som hun kan henvende sig til med spørgsmål om hjemmehjælpen. Her kan hun for eksempel få at vide, om hun kan få et servicebevis, så hun selv kan planlægge, hvornår hjælpen skal udføres og af hvem.
Den nye medicinprofil giver Ingrid sikkerhed for, at læger og sygeplejersker har et komplet overblik over hendes medicin. Hvis Ingrid får brug for at flytte på plejehjem, kan hun få oplysninger om brugertilfredshed, faciliteter med videre for alle landets plejehjem - det kan gøre et svært valg lettere for Ingrid og hendes familie. En kodeks for forventningsafstemning kan bidrage til at lette overgangen og forebygge misforståelser mellem plejehjemmet og Ingrid og hendes familie.
(Fra kvalitetsreformen)

Det betyder kvalitetsreformen for ældre
- Mere frit valg blandt plejehjem og i hjemmeplejen både omkring personlig pleje, rengøring, mad og hjælpemidler.
- Kommunerne skal omdele reklametryksager fra private plejehjem og de firmaer, de ældre kan vælge.
- Det gøres muligt at købe ekstra ydelser og bedre kvalitet fra private leverandører i hjemmeplejen.
- Hjemmehjælpsmodtagere får et 'servicebevis', så de kan ansætte enkeltpersoner som hjemmehjælpere. Mod betaling står kommunen for lønudbetaling og øvrigt arbejdsgiveransvar.
- For at lette det frie valg, med en mere minutiøs prisfastsættelse af de enkelte arbejdsopgaver i hjemmehjælpen, indføres yderligere tidsmåling.
- Der åbnes for yderligere import af arbejdskraft på ældreområdet.
- De ældre tilbydes en fast kontaktperson hos kommunen, som typisk vil være visitatoren.
- Mindst hvert andet år gennemføres der brugertilfredshedsundersøgelser på hjemmehjælpsområdet.
Kilde: Kvalitetsreformen, august 2007