Familier uden formuer bliver de store tabere, når kvalitetsreformen øger konkurrencen og forældrebetalingen på daginstitutionsområdet

Anders og Pernille Hansen er nybagte forældre til lille Selma.
På internettet kan Anders og Pernille se, at de private vuggestuer har en højere brugertilfredshed end de kommunale. Det er fordi, de private institutioner har fået råd til at ansætte flere pædagoger, efter at de fik lov at sætte forældrebetalingen efter eget ønske.
Men Anders er social- og sundhedshjælper, og Pernille læser på universitetet, så økonomien i den lille familie er kun til en plads på den kommunale vuggestue. Da tilbudspjecen fra private rengøringsfirmaer kommer sammen med velkomstbrevet til vuggestuen, kaster Anders kun et enkelt blik på prisen, før han smider pjecen ud.
Når Selma begynder i vuggestuen, skal Anders og Pernille vælge, hvilken slags pasningsmodul de vil have. De vælger det korte modul med 25 timer om ugen, som er det billigste. Det giver Selma ret til at være i vuggestuen fra klokken 9 til 15, mens Pernille er i skole, og hvis Pernille har sene timer, passer det som regel med, at Anders kan hente Selma på vej hjem fra hjemmeplejen.
Flere forældrepar har valgt samme modul som Anders og Pernille, og derfor har vuggestuen fået skåret to pædagogjob. Men i de tidlige morgentimer og på de sene eftermiddage, hvor Selma ikke bliver passet, skal der være mindst to pædagoger ligesom tidligere. Derfor er der færre pædagoger midt på dagen, hvor der er flest børn i vuggestuen.
Da Selma rykker op i børnehaven, er Pernille blevet færdig på universitetet. Men hun har ikke fået noget arbejde, så Selma må nøjes med en rugbrødsmadpakke, når de andre børn får forældrebetalt varm mad. Anders og Pernille har søgt om friplads på madordningen, men har ikke hørt fra kommunen endnu.
Selmas sidste år i børnehaven går med skoletræning. Når hun fylder seks år, skal hun være parat til at starte i skole, for det har børnehaven forpligtet sig til i sin resultatkontrakt med kommunen. Men det er svært for en seks-årig at sidde stille og lytte, så da Selma kommer op i fjerde klasse, er hun allerede skoletræt.

Arbejderens fortælling er konstrueret på baggrund af samtaler om kvalitetsreformen med formand for forældrenævnet i Århus, Sten Grølsted.

Regeringens version
Anders og Pernille Hansen er nybagte forældre til lille Selma. På nettet kan de sammenligne dagtilbuddene med hensyn til åbningstid, brugertilfredshed, pædagogisk profil med videre. Det gør det nemmere at vælge vuggestue.
Når Selma er begyndt i vuggestuen, vil Anders og Pernille ikke være generet af løsrevne lukkedage. Og Selmas vuggestue giver hende god plads at boltre sig på. I en ny oversigt kan Anders og Pernille hurtigt få et overblik over familiens rettigheder for eksempel optagelse, pladsgaranti og muligheder for tilskud.
En forældreaftale med daginstitutionen beskriver klart, hvad der er deres ansvar som forældre, og hvad de kan forvente af institutionen. I daginstitutionen har medarbejdere og ledelse fået bedre muligheder for at sætte fokus på den faglige udvikling - kvalitetsudviklingsmetoder, bedre efteruddannelse og faglige netværk er med til at sætte fokus på det pædagogiske arbejde og børnenes trivsel og udvikling.
24-timers digital service letter hverdagen for en travl børnefamilie. Hvis der er brug for hjælp til for eksempel rengøring, gør en ny e-løsning det lettere at ansætte privat hjælp i hjemmet. Når Selma skal til læge, bestiller hendes forældre tid om aftenen over nettet. Og det er en hjælp, når apoteket holder længe åbent.
(Fra kvalitetsreformen)

Det betyder kvalitetsreformen for børnefamilier
- Højere grad af frit valg på dagtilbudsområdet.
- Resultater af daginstitutionernes bruger- og medarbejdertilfredshedsmålinger kan læses på internettet før det frie valg.
- Lukkedage på almindelige hverdage afskaffes.
- Det gøres lettere, men ikke billigere, at ansætte privat rengøringshjælp i hjemmet.
- Der indføres forældrebetalte madordninger i daginstitutionerne.
- Modulpasning og fleksible dagtilbud udbygges.
- Skolestart i barnets sjette år tilstræbes.
- Der indføres en fælles kommunal kontaktperson til udsatte børn.
Kilde: Kvalitetsreformen, august 2007