15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lønsnyd for Arbejdsretten

Lønsnyd for Arbejdsretten

Torsdag, 27. september, 2007, 00:00:00

Sanitørernes Fagforening er trætte af fem års systematisk lønsnyd i Danmarks næststørste rengøringsfirma

Sanitørernes Fagforening stævner igen rengøringsfirmaet Forenede Care for Arbejdsretten.
- Gang på gang oplever vi, at de har rod i deres lønudbetalinger, og nu kan vi dokumentere, at de bevidst har snydt deres medarbejdere de seneste fem år. Det er flere tusinde kroner for hvert af vores medlemmer. Forenede Care blæser på overenskomsten, lyder det fra sanitørernes formand.
Den dokumentation, som Sanitørernes Fagforening har indsamlet, dækker ifølge formanden over forkert løn, manglende overtidstillæg, for sen efterbetaling af manglende løn og meget mere.
Det er langtfra første gang, at Sanitørernes Fagforening retter kritik mod Forenede Care og søsterselskabet Forenede Rengøring. Stridens kerne er oftest underbetaling af rengøringsmedarbejderne.
- Forenede Care har stuvet millioner af kroner til side på medarbejdernes bekostning. De fleste danskere har formentlig oplevet fejl på deres lønseddel en enkelt gang, men hvem kan forestille sig fejl efter fejl i fem år? Det kan ikke forklares med rod i Forenede Cares økonomiafdeling. Her syntes helt klart at være tale om organiseret systematisk underbetaling, mener Morten Schmidtke Eriksen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. sep. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland