Bonusløn og resultat-tilskud skal anspore de offentlige institutioner til at efterkomme kommunernes og regeringens krav om kvalitet

Sonja Friberg er leder på et plejehjem. Hun sidder på sit kontor og kigger på den resultatkontrakt, hun har lavet sammen med kommunen. Kommunen har opstillet nogle mål for plejehjemmet, og nu er det op til Sonja at opfylde målene. Det står højt på listen, at plejehjemmets beboere skal inddrages i madlavningen i det daglige.
Men det er ikke nemt at leve op til målene, når der mangler ansatte. Sonja ved, at når der er travlt, skal madlavningen helst gå så hurtigt som muligt.
På tredje sal er der blevet en mindre til at gøre arbejdet, endnu en ansat har lagt sig syg med rygproblemer. Sonja har kontor på første sal i det store nybyggede plejehjem. Hun vil gerne tage trappen op og snakke med dem på tredje både om madlavningen og rygproblemerne - husker de nu at være to om de tunge løft?
Sonja har lært på sin efteruddannelse som leder, at det er vigtigt med den slags samtaler. Men hun er nødt til at bruge eftermiddagen på at udfylde et skema, som det private akkrediteringsfirma, der kvalitetsmåler plejehjemmet, har sendt hende. Og snart skal der laves brugertilfredshedsundersøgelser igen.
Hele plejehjemmet frygter kvalitetsmålingerne. Sidste år skar kommunen i deres tilskud, fordi de ikke levede op til standarderne for lavt sygefravær og høj brugertilfredshed. Derfor var Sonja nødt til at sige to af de ansatte op, og så må de andre løbe endnu hurtigere. Det har betydet, at sygefraværet er steget igen i år, og at de dygtigste social- og sundhedsarbejdere flygter til de private plejehjem, så det føles nærmest som at være fanget i en ond spiral.
Sidste års kvalitetsmåling betød også, at Sonja ikke steg det løntrin hun var berettiget til efter ti år som leder. Nu skal hun beslutte sig for, om de af hendes ansatte, der er meget syge, eller de teams, der ikke når deres mål, skal skæres i deres løn.
For at imødekomme nogle af kommunens krav har plejehjemmet arbejdet med at effektivisere sine arbejdsgange. De fem minutter de ansatte før kunne slappe af mellem plejeopgaverne på beboernes værelser, skal de nu bruge på at føre beboerens journaler ajour.
Sonja ved godt, at plejeopgaverne er både fysisk og psykisk hårde, og at de fem minutter kan være tiltrængte. Nu, hvor de er væk, klager flere over rygproblemer og stress. Det giver mindre overskud, når en beboer for fjerde gang på ti minutter spørger hvad klokken er. Og det kan mærkes på brugertilfredsheden.

Arbejderens fortælling er konstrueret på baggrund af samtaler om kvalitetsreformen med leder af plejehjemmet Knud Lavard Centret i Ringsted, Bjarne Webb Sørensen.

---

Regeringens version
Sonja Friberg er leder på et plejehjem. Plejehjemmet har en resultatkontrakt med kommunen - det sikrer en klar ansvarsfordeling, hvor kommunen koncentrerer sig om at opstille mål for ældreområdet, og plejehjemmet har en udstrakt frihed til at tilrettelægge det daglige arbejde for at nå målene.
Med kvalitetsreformen er der udviklet redskaber til arbejdet med kvalitetsudvikling - for eksempel en akkrediteringsmodel til institutioner på ældreområdet, som det plejehjem Sonja leder. Akkrediteringsmodellen er en hjælp til at inddrage medarbejderne i at vurdere mål, ledelse, arbejdsprocesser og resultater. Og regelmæssige undersøgelser af beboernes tilfredshed med plejehjemmet giver også input til at forbedre kvaliteten.
Da Sonja ikke allerede har en lederuddannelse, går hun i gang med en - for alle institutionsledere har ret til en videreuddannelse af god kvalitet. Sonja bliver regelmæssigt evalueret af sine medarbejdere. Hun har en årlig udviklingssamtale med sin nærmeste leder. Og hun deltager i et kvalitetsnetværk på tværs af den offentlige sektor.
(Fra kvalitetsreformen)

---

Det betyder kvalitetsreformen for offentlige ledere
- I løbet af 2008 skal kommunerne udarbejde en kvalitetskontrakt med staten. Den skal fremover fornyes hvert fjerde år.
- Institutionerne forpligtes til at opnå målene i kvalitetskontrakten gennem en såkaldt resultatkontrakt.
- Fra 2009 skal institutionerne foretage målinger af brugertilfredshed og medarbejdertrivsel. Målingerne skal offentliggøres på internettet.
- Fra 2008 indføres, det regeringen kalder 'akkreditering light', på plejehjem og dagtilbud. Et privat akkrediteringsfirma skal føre tilsyn med, om institutionerne lever op til bestemte mål.
- Kommunerne får ret til at belønne de institutioner økonomisk, der klarer sig godt i målingerne.
- Virksomhedsfilosofien LEAN indføres i større grad. Det betyder, at institutioner og arbejdsteams selv får ansvar for at administrere nedskæringer for at sikre mere effektive arbejdsgange.
- Ledere belønnes i deres egen løn for gode resultater, for eksempel i form af lavt sygefravær blandt de ansatte eller på områder som brugertilfredshed og gode resultatmål.
- Lederen får ansvar for at fastsætte ansattes arbejdstid.
- Der indføres mere resultatløn i form af økonomiske præmier til teams og enkelte ansatte, der gør en 'ekstra indsats'.
- Der iværksættes bonusordninger for eksempel for at blive en time ekstra på arbejde.
Kilde: Kvalitetsreformen, august 2007