15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DKP udskyder vedtagelse af program

DKP udskyder vedtagelse af program

Fredag, 28. september, 2007, 00:00:00

På weekendens landsmøde skal DKP vedtage nye partilove. Til gengæld er vedtagelsen af et handlingsprogram blevet udsat

- Vi er endnu ikke klar til at vedtage et handlingsprogram.
Sådan lyder meldingen fra Henrik Stamer Hedin, formand for Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, op til partiets landsmøde i den kommende weekend.
DKP skulle have vedtaget et handlingsprogram og dermed afslutte den programproces, som har været i gang siden 1999. Men der ligger ikke et endeligt forslag, som kan vedtages på kongressen, kun en foreløbig strukturskitse. Arbejdet har vist sig mere krævende end forventet.
- Problemet er, at der er behov for at formulere en politik, som en væsentlig forskellig fra, hvad der tidligere er formuleret i venstrefløjsprogrammer. Tidligere programmer tager ikke udgangspunkt i, at vi i øjeblikket er i en situation, hvor alt udvikler sig i den gale retning. Vi skal formulere os om, hvordan den udvikling kan vendes, og det er ikke så nemt, siger Henrik Stamer Hedin til Arbejderen.
Han tør ikke udtale sig om, hvornår handlingsprogrammet vil ligge klar. Indtil nu har DKP vedtaget to dokumenter, som er dele af det kommende partiprogram: 'Manifest for kommunistisk fornyelse og enhed' og 'En kommunistisk vision for klassekampen i det 21. århundrede'.
Deltagerne i weekendens landsmøde skal derimod tage stilling til et nyt forslag til partilove, som blandt andet genindfører den demokratiske centralisme.
Landsledelsens beretning til landsmødet fokuserer særligt på de tre politiske områder, som partiet prioriterer højest: Kampen mod den nyliberale dagsorden, den danske krigspolitik og modstanden mod den samt kampen EU-modstanden, herunder kampen for at få en afstemning om den EU-grundlov som er nu er blevet genoplivet.
DKP`s sidste landsmøde i 2005 vedtog at igangsætte en medlemshvervekampagne for at få 150 nye medlemmer i løbet af to år. Målet er ikke nået, der er kommet 40 nye medlemmer til i perioden. Det er heller ikke lykkedes at fastholde det ungdomsarbejde, som tegnede lovende ved sidste kongres, men til gengæld er der sket en fremgang i distrikternes aktivitet, konstaterer landsledelsen i beretningen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland