Det danske samfund er på tre år gået glip af 20,2 milliarder kroner fra olien i Nordsøen. Pengene er i stedet havnet hos A.P. Møller, Shell og Chevron
Olieprisernes himmelflugt har fuldstændig fjernet grundlaget for den aftale, som den danske stat indgik med olieselskaberne i 2003 om Nordsøolien. Det mener Enhedslistens energipolitiske ordfører Per Clausen.
Resultatet er, at de olieselskaber, der udvinder olie af den danske undergrund i Nordsøen, tjener langt mere end beregnet. Staten og Dansk Undergrunds Consortium (Mærsk, Shell og Chevron) indgik i 2003 en aftale, der byggede på en meget lavere oliepris end den nuværende. I 2003 kostede en tønde olie 158 kroner. I dag koster den 420 kroner.
Det betyder, at selskaberne har tjent 20,2 milliarder kroner mere end forudset for årene 2004-06. I alt tjente DUC-selskaberne 82 milliarder kroner før skatter og afgifter i 2005 og 2006.
Oplysningerne fremgår af et svar til Folketingets Energipolitiske Udvalg fra skatteminister Kristian Jensen. Ministeriets beregninger har fået Per Clausen, Enhedslisten, til at kalde den nyudnævnte transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen til et samråd i udvalget.
- Aftalen var fuldstændig urealistisk, fordi den byggede på nogle lavere oliepriser end det, der senere viste sig. Allerede dengang sagde vi, at oliepriserne ville blive langt højere, siger Per Clausen til Arbejderen.
Også den danske stat har nydt godt af stigningen i olieprisen. 50 milliarder kroner er det blevet til i samme periode. Det ændrer imidlertid ikke ved Per Clausens opfattelse af, at olien tilhører det danske samfund. Derfor skal oliens værdi også tilfalde samfundet.
- Det mindste man kan gøre er at genoptage forhandlingerne med olieselskaberne, siger han. En anden mulighed er at øge beskatningen, så merfortjenesten bliver ført tilbage til statskassen.
- Nu må ministeren svare på, hvordan han ser på situationen. Så kan vi bagefter få en drøftelse i udvalget af hvor vi står.
Både Holland, England og Norge har løbende justeret deres skat op eller ned på licenser afhængig af oliepriser og udbud og efterspørgsel.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278