Med 14 krav går ungdommen konstruktivt ind i debatten om fremtidens uddannelsessystem

En veluddannet arbejdsstyrke er grundlaget for Danmarks fremtid. Hvis vi vil sikre velfærden i fremtiden skal der investeres i uddannelsessystemet. Derfor går ungdommen konstruktivt ind i debatten om fremtidens uddannelsessystem.
Dette er ungdommens krav, der skal sikre fremtiden:
1. Markant bedre studiemiljø
2. Mere og bedre vejledning
3. Praktik der virker
4. Lov mod brugerbetaling i hele uddannelsessystemet
5. 5.000 kr. mere pr. universitetsstuderende i taxametertilskud
6. Ingen incitamentstyring gennem taxameteret
7. Max. 28 på grundholdene på ungdomsuddannelserne
8. Nej til lærerfri timer
9. Nye undervisningsmaterialer
10. Genindfør skolepraktikken
11. 2,7 kvadratmeter pr. folkeskoleelev
12. Væk med fugt og svamp
13. Rene folkeskoler
14. Nej tak til farlige faglokaler

Disse krav er stillet af:
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Skoleelever
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Lærerstuderendes Landskreds
Pædagogstuderendes Landssammenslutning
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Studenterrådet på Københavns Universitet

1. Markant bedre studiemiljø
Frafald er et stort problem på mange mellemlange videregående uddannelser. Undersøgelser viser, at en af grundene til et stort frafald skyldes dårligt studiemiljø, og de studerende tilkendegiver at det sociale miljø skal være bedre.
Der er brug for et markant bedre studiemiljø, så de studerende i langt højere grad føler sig som en del af studiemiljøet og det sociale liv på uddannelsesinstitutionen. Velfungerende sociale netværk og rammer er vigtige for fastholdelse af de studerende. Vores professioner vil på sigt komme til at mangle hænder, og derfor er det vigtigt med fokus på fastholdelse.
Vores uddannelser individualiseres mere og mere i form af nye eksamensregler, færre undervisningstimer og mindre vejledning. Dette er en ærgerlig udvikling og sætter endnu større fokus og krav til bedre studiemiljø.
Uddannelsesinstitutionerne skal gå foran og skabe de strukturelle rammer, der kan skabe et bedre socialt og fagligt studiemiljø. Derfor skal der afsættes midler til professionshøjskolerne, der er øremærket til at forbedre studiemiljøet både fysisk, psykisk og æstetisk samt til faglige aktiviteter. Der skal afsættes 10 millioner til hver professionshøjskole, som er øremærket til studiemiljø.
Forslag til forbedringer af studiemiljø:
* Bedre muligheder for studievejledning og faglig vejledning.
* Mentorordninger/tutorordninger.
* Lektiecafeer.
* Sociale arrangementer.
* Gode undervisningsfaciliteter og tilgængelighed.
* Fokus på sundhed og trivsel.
* Udgivelse af 'studieblad' på de nye professionshøjskoler til at øge informationsniveau samt skabe et tilhørsforhold/indblik til den 'store' institution.

2. Mere og bedre vejledning
Vi ønsker en markant oprustning af opgavevejledning på de videregående uddannelser, af studievalgsvejledningen i folkeskolen og på gymnasiet og af praktikvejledningen.
Hvis målsætningerne om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse og 30 procent en videregående uddannelse, er vejledning et helt afgørende redskab.
Nær og vedvarende vejledning hele vejen igennem uddannelsessystemet kan både være medvirkende til at fastholde elever og studerende på uddannelserne, men også være medvirkende til at få flere i gang med en uddannelse.

3. Praktikker der virker
Koblingen mellem praktik og teori er nerven i de mellemlange videregående uddannelser. Som studerende oplever vi dog ofte at praktikken fungere som jobtræning mere end reel uddannelsespraktik. Vi ønsker derfor en opkvalificering af det uddannelsesmæssige aspekt i praktikkerne.
Det kræver mere vejledning af efteruddannet vejleder i praktikkerne, som selv oprindeligt er uddannet til det, vi som studerende skal uddannes til. Ingen pedeller som vejledere. Det kræver også en mere kontinuerlig kontakt imellem uddannelsesinstitutionen og praktik stedet. Derfor skal vores praktiktaxametere være høje nok.
Det er også essentielt at der er praktikpladser nok til alle studerende.

4. Lov imod brugerbetaling i hele uddannelsessystemet
Der har i de senere år været en udbredt europæisk tendens til, at lande, som hidtil har opereret med videregående uddannelse som en universel, gratis velfærdsydelse - eksempelvis Storbritannien og Island har åbnet for brugerfinansiering på offentlige, videregående uddannelser - typisk som en konsekvens af den manglende vilje til offentlige investeringer i uddannelse.
Denne udvikling opfatter vi som problematisk, især i lyset af vores eget uddannelsessystems finansielle problemer.
Vi mener, at brugerbetaling i uddannelsessektoren er socialt skævvridende. Brugerbetaling gør uddannelsesvalg til et spørgsmål om økonomisk formåen, snarere end om evner, og det er derfor essentielt, at der tages politisk stilling til dette spørgsmål før uddannelsesinstitutionerne står uden andre muligheder.
Alle politiske partier i det danske Folketing har udtrykt deres modstand mod indførelsen af brugerbetaling og denne holdning bør følges op med handling.
Vi bør lære af udviklingen i Europa, og forstå, at brugerbetaling kan blive en realitet på sigt, selvom ingen ønsker det nu. Det kan blive vores uddannelsesinstitutioners eneste udvej, og derfor bør der tages politisk stilling til spørgsmålet allerede nu.
Der bør derfor lovgives mod brugerbetaling, som Norge gjorde for flere år siden. På den måde kan vi fastholde uddannelse som et universelt velfærdsgode. Loven skal konkret forbyde, at der kan opkræves indskrivningsgebyrer af danske statsborgere for at være indskrevet på danske videregående uddannelsesinstitutioner.

5. Taxameterne skal hæves med 5.000 kr.
Universiteterne har længe været udsat for nedskæringer på de økonomiske ressourcer, som de har til rådighed til at uddanne både bachelorer og kandidater. Flere undersøgelser viser disse nedskæringer, og eksempelvis viser Rektorforeningens undersøgelse, at tilskuddene er faldet med ca. 10 procent i løbet af de sidste ti år.
I samme periode er kravene til, hvad universiteterne skal leve op til, væsentligt forhøjede. De studerende skal hurtigere igennem deres uddannelse, vejledningen skal være bedre, IT skal konstant fornyes og holdes ved lige, institutionerne skal fusionere, ledelsesformen ændres og så videre. Alt sammen noget der koster flere penge.
Som studerende oplever vi dagligt konsekvensen af de øgede krav og nedskæringerne. Vi ser færre undervisningstimer, færre rettelser af øvelsesopgaver og meget andet. I kraft af de studerendes repræsentation i studienævnene, ser vi hvert eneste år konsekvenserne, og hvert år mødes vi med udfordringen; hvor vil det gøre mindst ondt på kvaliteten af vores uddannelse.
Derfor bør man nu og her forhøje samtlige taxametertilskud med 5.000 kr. Det vil tage toppen af presset på universiteterne og give et ånderum til at levere uddannelser i den kvalitet, som med rette forventes af det omgivne samfund.

6. Ingen incitamentstyring via taxametersystemet
Velfærdsforliget fra 2006 indebærer, at der skal foretages en ændring i taxametersystemet på universiteterne.
Forligsteksten ligger op til, at universiteterne kun skal have STÅ-tilskud for de studerende, som gennemfører på minimum normeret tid plus et år. Gennemfører de studerende ikke på denne tid, skal universiteterne tilbagebetale alle tilskud, som er tildelt for denne studerende siden den studerende startede på uddannelsen.
I vores øjne er dette nye taxametersystem en klar incitamentstyring for at få universiteterne til at nedsætte gennemførelsestiden på universiteterne, som også regeringen har udtalt var formålet. Universiteterne er allerede gået i gang med at forsøge at få de studerende hurtigere igennem for at undgå de uoverskuelige økonomiske konsekvenser, og således mærkes konsekvenserne allerede.
Aktivitetskrav er et tiltag, som der tænkes i nu. Det betyder, at studerende bliver tvunget til at tage et vist antal eksaminer inden for en bestemt periode - konsekvenserne kan være at de studerende bliver smidt ud.
Men forsinkelse på uddannelsen kan ofte være hensigtsmæssig, og de uhensigtsmæssige forsinkelser har ofte baggrund i problemer, der ikke kan løses via tvang, men gennem bedre og mere vejledning, opsamling af studerende i 'specialesumpen', bedre studiemiljø, tilknytning til universitetet, mere gruppearbejde og samarbejde, afbureaukratisering af meritordninger og så videre.
Sådanne tiltag er de fleste universiteter allerede begyndt at arbejde med, men virkningerne af sådanne tager tid, og man rammer ikke altid rigtigt første gang. Desuden er problemerne, som er årsag til forsinkelse så individuelle, at man ikke kan løse dem alle ved nogle få tiltag.
Der bør gives de selvejende institutioner et råderum og mulighederne for at gennemføre tiltag før man presser dem økonomisk til at gennemføre drastiske tiltag. Tiltag der risikerer både at skade individuelle studerende og niveauet på uddannelsesinstitutionerne.
Denne reform vil presse universiteternes økonomi mere end nogle nedskæringer på taxametersystemet, som er gennemført i finanslove gennem tiden. Denne grad af incitamentstyring overskrider ideologisk de selvejende institutioners uafhængighed. Derfor frygter både de studerende, de ansatte og ledelserne, at universiteterne bliver presset så hårdt, at de bliver tvunget til at foreslå indførelsen af brugerbetaling.

7. Max. 28 på grund-holdene på ungdoms-uddannelserne
På nuværende tidspunkt er der på både erhvervsskoler, handelsskoler og gymnasier store problemer med klassekvotienterne. Der sidder opmod 30-40 elever i klasseværelser, der er bygget til markant færre elever.
Eleverne på ungdomsuddannelserne har gentagne gange problematiseret udviklingen i klassekvotienter. Vi ser følgende hovedproblemstillinger ved høje klassekvotienter:
* Forringet fagligt udbytte
Der er en sammenhæng mellem elevernes faglige udbytte af undervisningen og klassestørrelsen. Dette formuleres for eksempel i en undersøgelse af blandt andet svenske elever fra 2002 foretaget af Professor Alan B. Krueger fra Princeton University og Ph.d. Mikael Lindahl.
* Tab af ressourcesvage elever
Specielt fagligt svage elever har øget fagligt udbytte af at blive undervist i små klasser, hvorfor vi ser høje klassekvotienter som en hæmsko for ungdomsuddannelsernes evne til at favne bredt.
* Dårligere undervisningsmiljø for både elever og lærere
Høje klassekvotienter forringer undervisningsmiljøet for både elever og lærerne. Rent fysisk er mange af landets ungdomsuddannelsessteder slet ikke bygget til at rumme de op mod 30 elever, som efterhånden er normen for nystartede 1.g klasser.
Desuden har høje klassekvotienter også betydning for lærernes undervisningsmiljø og stressniveau. Dette viser Charlotta Einarsson i sin Ph.d.-afhandling fra 2003.
* Loft på klassekvotienten på 28
Det er fra politisk hold muligt at bremse udviklingen og sikre, at klassestørrelserne ikke vokser yderligere. Vi ønsker et politisk vedtaget loft over klassekvotienten, der betyder at ingen stamklassehold, valghold eller studieretningshold må oprettes med mere end 28 elever.
Forslaget udelukker ikke varierede undervisningsformer, hvor flere klasser kan undervises af gangen, men sikrer blot at den enkelte klasse, der fortsat er udgangspunktet for al anden undervisning, holdes på en rimelig størrelse.

8. Nej til lærerfri timer
Begrebet lærerfritimer dækker over undervisningstimer eller projekter, hvor der ikke er tilknyttet en lærer.
Udtrykket bruges ikke i det officielle uddannelsessprog i Danmark. Her kaldes det oftere 'Hjemmeundervisning', 'Internetundervisning' eller lignende betegnelser, der fremlægges som alternative undervisningsformer.
Meldingerne fra elevrådene på gymnasierne, handelsskoler og erhvervsskoler lyder, at der især i forbindelse med projektarbejde forekommer 'arbejd-selv-timer' eller lignende.
Lærerfri undervisning er blevet et spareredskab for den enkelte rektor. Med lærerfri undervisning er det blevet muligt, uden at slække på bekendtgørelseskravene, at spare på lærerudgifterne.
Faglærerne på erhvervsskolerne vurderer, at der ugentligt er to til ti skemalagte lærerfri timer.
Ifølge Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL) falder cirka en tredjedel af de elever fra, som har lærerfri timer, fordi de ikke får fyldestgørende undervisning og vejledning. Den vurdering deler DGS, hvis ikke omfanget er værre.
Problemer ved lærerfritimer:
- I praksis betyder det, at eleverne skal lære uden at have en lærer.
- Undervisningskvaliteten forringes - eleverne får ikke den undervisning og den personlige vejledning de har krav på.
- Lærerfri timer medfører, at flere falder fra, fordi de svage elever tabes på gulvet. Det er ikke muligheden for at undervise sig selv der fastholder elever, men derimod dygtige og inspirerende undervisere. Det er socialt skævvridende, da ikke alle elever har samme kompetencer og baggrund til at få optimalt udbytte af denne form for undervisning.
- I dag benytter flere tekniske skoler lærerfri undervisning alene for at spare penge - det er altså ikke hverken bogligt eller pædagogisk fornuftigt at benytte lærerfri undervisning.
DGS ønsker en troværdig sikring imod stigning i antallet af undervisningstimer og projekter uden en tilknyttet lærer.

9. Nye undervisnings-materialer
Kvaliteten af de danske ungdomsuddannelser forringes kraftigt af manglen på nutidigt undervisningsmateriale. Der underviser med forældet materiale, som hindrer mulighederne for en moderne og faglig uddannelse.
De forældede materialer nødsager lærerne til i højere grad at bruger kopier i undervisningen. Dette er tidskrævende for læreren og i sidste ende ikke en holdbar løsning.
Det er afgørende, at kvaliteten af undervisningen forringes markant. Det viser analysen `Brugen af undervisningsmaterialer i skolerne` fra 2004 foretaget for Den danske Forlæggerforening.
Undersøgelsen viser, at 41 procent af elever samt forældre på ungdomsuddannelserne mener, at bøgerne er så forældede eller mangelfulde i antal, at det skader elevernes udbytte af undervisningen.
Ulrik Grubb, der er formand for Historielærerforeningen og underviser på Borupgaard Gymnaisum i Ballerup udtaler om situationen:'Jeg underviser selv med en grundbog i historie fra 1990, hvor Sovjet endnu ikke er gået i opløsning. Hvis jeg skal undervise i nyere historie, må jeg stoppe i 1973 og i stedet bruge kopieret materiale,' Artikel bragt i Nyhedsavisen den 14. juni 2007.
Opbakning
Regeringen har tidligere udtryk bekymring for den tilsvarende situation på folkeskolerne:
Anders Fogh i sin åbningstale til Folketinget 2004: 'Men vi mener, at der er meget mere at gøre. Blandt andet i folkeskolen. Det duer ikke, at visse skoler stadig bruger forældede bøger og undervisningsmaterialer. Det er jo helt håbløst, hvis det er rigtigt, at der er folkeskoler, som stadig bruger atlas med det gamle Sovjetunionens grænser. Det kan vi simpelthen ikke byde den generation, der om nogle år skal tage livtag med globaliseringens udfordringer.'
Det er nødvendigt for at sikre kvaliteten i det danske uddannelsessystem, at der investeres i nye undervisningsmaterialer både på folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne.

10. Genindfør skolepraktikken
Dette bud henvender sig til de otte uddannelser, som pr. 1. Januar 2004 blev ramt af 'nulkvote'. Altså at der ingen elever optages på disse skolepraktikker.
Faktum er at flere tusinder unge forlader erhvervsuddannelserne uden at have færdiggjort uddannelsen. Manglen på lærepladser er en af årsagerne til dette. Derfor er det nødvendigt at afskaffe nulkvoten og give plads til at de unge kan benytte sig af skolepraktikken.

11. 2,7 m2 pr. folkeskoleelev
På nuværende tidspunkt er der ikke tilstrækkeligt med reglementer, der sikrer, at eleverne ikke kan have undervisning i for små klasselokaler.
Vi mener, det er et rimeligt krav at sætte, at der fastsættes en minimumsrettighed for, hvor lidt plads man kan give til den enkelte elev, at man fra Folketingets side erkender, at der absolut ingen reglementer der sikre elever at de ikke bliver stablet sammen i et meget lille lokale.
Dermed er det et rimeligt krav at sætte, da de fleste skoler allerede i forvejen overholder det, men der bør dog være en lovgivning, der udelukker en mulighed for at sætte 30 elever ind i et klasselokale på 15 m2.

12. Væk med fugt og svamp
I en undersøgelse udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut i år 2002 påvises det, at på op imod halvdelen af de danske folkeskoler findes der store problemer med fugt. Disse fugtskader udvikler sig til skimmelsvamp.
Når store områder i loftet og på væggene er ramt af skimmelsvamp, er eleverne i farezonen. Specielt for allergikere er faren for at blive påvirket af skolernes fugt- og svampskader store. De mest udbredte symptomer for skimmelsvamp er:
* Hovedpine
* Øjneirritation
* Koncentrationsbesvær
* Generel utilpashed
Derfor er det klart, at elever, der undervises i lokaler hvor skimmelsvamp hærger, ikke har nær de samme forudsætninger for at få den samme undervisning i den samme kvalitet. Dette er absolut ikke acceptabelt. Staten bør sikre en vis kvalitetsstandard for samtlige skoler i hele Danmark.

13. Rene folkeskoler
Langt de fleste af de danske folkeskoler har store problemer med dårlig toilethygiejne. Rengøringen er simpelthen ikke tilstrækkelig, og det går ud over det miljø eleverne befinder sig i hver dag i skolen.
På en skole med et højt elevantal er der brug for en hyppig rengøring af blandt andet toiletterne, hvis dette ikke er tilfældet, bliver toiletterne så uhumske, at de fleste elever sørger for at holde sig i en radius af 10 meters afstand fra dem.
Det er klart, at det giver store indlæringsvanskeligheder, hvis man har været nødsaget til at skulle 'holde sig' igennem en hel dag i skolen. Men dette er en bagatel set i forhold til, at piger, der i en længere periode ikke har brugt skoletoilettet igennem hele dage, kan komme til at lide af et kronisk handicap resten af deres liv: inkontinens.
Det er uetisk, at elever, der befinder sig i skolen, kan komme til at lide af en kronisk lidelse resten af deres dage, fordi man fra politisk hold ikke har prioriteret at bruge penge på undervisningsmiljøet.

14. Nej tak til farlige faglokaler
Høj sikkerhed på danske skoler bør være en selvfølge. Desværre findes der i øjeblikket skoler og især faglokaler, som er direkte farlige. Vi ønsker en sikker hverdag for både lærere og elever.
Der findes fysiklokaler uden ordentlig udsugning og gashaner uden forsvarlig sikring. Et udpluk af farer ved at have undervisning i de danske faglokaler.
Dette er ikke acceptabelt på nogen måde, og sikkerheden bør straks øges, så alle elever kan gå trygt og sikkert til undervisning.
Et argument for de sikre faglokaler er også klart at undervisningen foregår bedst i sikre lokaler. Man undgår problemer med ulykker i timerne, elevernes indlæringsevne forbedres og alle kan føle sig sikre i lokalerne.
Vi siger nej tak til farlige faglokaler og efterspørger i høj grad sikkerheden.