Mange kommuner sparer på socialt udsatte for at lappe hullerne i de slunkne budgetter.

Hjemløse, handicappede, misbrugere, voldsramte kvinder og udsatte børn og unge går en usikker fremtid i møde på mange af landets sociale institutioner og bosteder.
Næsten 40 procent af de kommunale ledere på sociale institutioner har nemlig fået pålagt besparelser i budgettet for næste år. Det viser en rundspørge, som Socialpædagogernes Landsforbund har foretaget til 343 sociale institutioner.
På børne- og ungdomspensionen Østervang, der allerede i år har måttet skære to procent på budgettet, betyder det, at hver en krone skal vendes i budgettet.
- Vi har skåret det meste af 'det sjove' væk. Både på personaledelen, som for eksempel efteruddannelse, og på det vi kan tilbyde børnene, som kolonier, biografture og en bowlingaften. Men hvorfor skal de ikke have lov til at have sociale oplevelser, ligesom alle andre, siger forstander Allan Andersen til Arbejderen.
Besparelserne kommer efter, at kommunerne med strukturreformen overtog hovedparten af amternes sociale opgaver.
Det undrer formand for Socialpædagogernes Landsforbund, Kirsten Nissen, fordi kommunerne får fuld kompensation for opgaverne fra staten.
- De har fået fuld genopretning for de opgaver, de har overtaget, så vi vil ikke høre deres klagesang om, at de ikke har råd, siger hun.
Forstander Allan Andersen, der også er formand for ledersektionen i Socialpædagogernes Landsforbund, frygter, at pengene er blevet brugt til at dække andre mangler i kommunernes budgetter.
- De har huller nok at komme pengene i. Der er huller i vejene, på bibliotekerne, i ældreplejen, på skoler og daginstitutioner. Men det er uigennemskueligt og dybt ulykkeligt for udsatte børn og unge, siger han.
Det er rigtigt, indrømmer formand for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg, Tove Larsen (S).
- Kommunerne har ikke nok penge til at dække alle deres udgifter. Og så indgår de institutioner, der er overtaget fra amterne, i budgettet på lige fod med de gamle institutioner. Vi kan ikke skære på den ene slags og frede den anden, siger hun til Arbejderen.
Tove Larsen er selv borgmester i Aabenraa, som er en af de kommuner, der sparer på de sociale institutioner i næste års budget.
- Det skyldes også, at der er kommet flere børn med problemer, misbrugere og hjemløse på grund af den øgede sociale udstødning og ulighed i samfundet, mener hun.
Kirsten Nissen påpeger, at prioriteringen også kan bunde i, at det koster flere protester og stemmer, når der spares i børnehaver og på skoler.
- Den gruppe borgere, vi arbejder med, har ofte ikke selv mulighed for at råbe op, siger hun.