En gruppe pædagoger i København nægter at udføre den sprogtest af fem-årige i børnehaverne, som træder i kraft dette efterår

Fem år og allerede på vej til den første eksamen. Det bliver virkeligheden i Københavns børnehaver fra dette efterår, hvor politikerne har besluttet, at børnene skal have en sprogtest, når de fylder fem år.
Men det er alt for tidligt, siger en gruppe københavnske pædagoger, der nægter at udføre testen. Børns sproglige udvikling sker gennem leg og det pædagogiske arbejde, og det arbejde vil testen stjæle tid og fokus fra, mener pædagogerne. Derfor har de dannet Aktionsgruppen Børnetestfri Zone og opfordrer deres kolleger til at slutte op om den civile ulydighed.
- Kampen for at få afskaffet testen handler først og fremmest om anerkendelse, både af det enkelte barn og dets ret til at udvikle sig gennem leg og relationer og af pædagogernes faglighed. Testen vidner om en total uvidenhed og respektløshed overfor børnenes sprogudvikling, siger talsperson for aktionsgruppen, Iben Andersen.
Aktionsgruppen peger på, at det er anerkendt pædagogisk viden, at børnenes udviklingsmuligheder i daginstitutionerne er bedst, når normeringen er i orden. Derfor undrer gruppen sig over, at kommunen ikke bruger de 30 millioner, det koster at sætte sprogtestene i værk, på flere hænder til institutionerne.
- Det er en hån mod det pædagogiske personale i København, at kommunen har råd til at bruge mere end 30 millioner kroner på projektet, når der ikke er penge til flere ansatte, fastslår Iben Henriksen Karem, som også er talsperson for aktionsgruppen.
Beslutningen om at tilbyde de københavnske børnehavebørn sprogtest er taget for at sikre større skoleparathed. Men også det problem løses ved at sikre bedre normering, mener aktionsgruppen.
Testen gør hverken børnene bedre til sprog eller mere skoleparate, understreger pædagogerne. Tværtimod bliver børnene stigmatiserede, fordi testen fokuserer på deres fejl og ikke tager hensyn til deres sociale baggrund.
- Sprogtest af alle fem-årige er et udtryk for den vildfarne tidsånd; mere kontrol, skærpede krav om indberetninger, flere påbud og flere tests. Det er en øget 'skolificering' og standardisering af pædagogikken og af børns liv, siger en tredje talsperson for aktionsgruppen, Lone Hamann.