Når uuddannede straffes hårdere end akademikere kan det skyldes, at dommerne tilhører overklassemiljøer og bedre forstår andre akademikere

Ufaglærte har dobbelt så stor risiko som akademikere for at komme i fængsel, hvis de begår simpel vold. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af omkring 4000 afgørelser fra 2005, hvor de tiltalte er blevet dømt for simpel vold. Ingen af de tiltalte har en kriminel fortid, til gengæld er der stor forskel på, hvor lang en uddannelse de har. Det viser sig at have en stor indflydelse på, hvor hård en straf de får.
Hver femte af de tiltalte, der ingen uddannelse har, får en ubetinget fængselsdom. Af de tiltalte, der har en videregående uddannelse, gælder det kun hver tiende. Samtidig får halvdelen af akademikerne tiltalefrafald, og bliver altså aldrig dømt. Så heldige er kun en tredjedel af de ufaglærte.
Denne sociale forskelsbehandling er ikke tilfældig. Det er selve retssystemet, der gør forskel på dårligt og vel stillede, mener forsvarsadvokat og formand for Dansk Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist.
- Der ligger nogle sociale uligheder i domsafsigelser, og det er uheldigt. Problemet er bare, at det ofte er hjemlet i straffeloven, idet man kan bruge den til at henvise til personlige forhold, som for eksempel at vedkommende har arbejde eller familie, siger han til Ugebrevet A4.
I straffelovens paragraf 80 fremgår det tydeligt, at der i domsafsigelsen skal tages hensyn til gerningsmandens personlige og sociale forhold. Gode personlige forhold kan være med til at mildne dommen, men hvad der er gode og dårlige forhold fremgår ingen steder i straffeloven. Undersøgelsen tyder dog på, at en videregående uddannelse betragtes som et bedre personligt forhold end et ufaglært arbejde.
En anden forklaring på den sociale ulige fordeling af straffene kan være, at dommerne for en stor dels vedkommende kommer fra og tilhører overklassemiljøer.
- Der er en menneskelig faktor hele vejen op i vores retssystem. Lige fra politimanden, der føler sig mere på linje med den pæne unge mand end med den flabede rod, til dommere, der bedre kan forstå andre akademikere end ufaglærte, mener formanden for Landsforeningen KRIM, Claus Bonnez.