De offentligt ansattes overenskomstforhandlinger var et hovedtema på Kommunistisk Partis faglige konference i lørdags. Partiet bakker op om kravet om højere løn

Overenskomstforhandlingerne for 800.000 ansatte på det offentlige område bliver både vanskelige og udfordrende.
Det gennemsyrede diskussionen blandt deltagerne på Kommunistisk Partis faglige konference, da OK 2008 var på dagsordenen i lørdags.
Oplægget til debat stod Mari-Ann Petersen for. Hun er fællestillidsrepræsentant i Københavns Kommunes Hjemmepleje og medlem af bestyrelsen i FOA Social- og Sundhedsafdelingen.
- Overenskomstfornyelsen kommer til at foregå i en ret så kompliceret politisk situation og samtidig som en del af den skærpede politiske og ideologiske kamp for at forsvare og udbygge velfærden, sagde hun indledningsvis.
Netop nu er regeringen i fuld gang med udmøntningen af tre-partsforhandlingerne og kvalitetsreformen og med forhandlingerne om finansloven for 2008. Regeringen siger den ønsker et kvalitetsløft i den offentlige service, det må bare ikke koste flere penge, påpegede hun.

Højere løn
Overfor det står de offentligt ansattes krav og forventninger. Kravene afspejler forskelle fra forbund til forbund, men det fælles krav er højere løn, bedre arbejdsvilkår og mere i pension, med løn som det mest markante.
- Med mindre der tilføres kommuner og regioner flere penge, tyder meget på, at de offentligt ansatte eller i hvert fald store grupper vil nægte at acceptere den økonomiske ramme, og derfor går ud i en omfattende konflikt, vurderer Mari-Ann Petersen.
Skal de offentligt ansattes krav indfries, er det nødvendigt både at sprænge den økonomiske ramme i kommunernes og regionernes budgetter og rammen for overenskomstfornyelsen på det private område, påpegede hun.
I oplægget kom hun også ind på arbejdsgivernes krav til overenskomsterne. De kan samles i nogle få punkter som: mere lokal forhandling af lønnen, undergravelse af fagforeningernes forhandlingsret, mere ledelsesret og op med arbejdstiden.

Sammenhold er vigtigt
Flere indlæg i debatten udtrykte bekymring for, om det lykkes at holde sammen på de offentligt ansatte på tværs af fagene. Det er en afgørende forudsætning for, at det kan lykkes at få kravene igennem, blev der understreget.
- Min opfattelse er, at vi, ligesom på det private område, må have som afsæt at løfte mindstelønnen og kæmpe for at løfte de lavestlønnede. I denne sammenhæng betyder det først og fremmest, at kvindefagene i den offentlige sektor skal løftes.
- I den offentlige sektor er det i sidste instans regeringen, som er arbejdsgiver. Derfor er det korrekt at stille krav til regeringen om at tilføre ekstra midler til kommuner og regioner til overenskomstfornyelsen. Men selvfølgelig skal der forhandles af parterne, så der ikke gives råderum for direkte regeringsindblanding, sammenfattede Mari-Ann Petersen.
Blandt deltagerne var der tilslutning til at give fuld opbakning til forhandlerne for at fastholde de stillede krav. Og i januar vil Kommunistisk Parti indkalde til en åben konference for offentligt ansatte for at 'give energi og engagement til de sidste afgørende måneder i forhandlingsforløbet.'