Folkebevægelsen mod EU har rundet de første 15.000 underskrifter for en folkeafstemning - og har i høj grad oplevet befolkningens støtte til kravet

Tre ud af fire danskere mener ikke, at Folketinget kan sige ja til EU`s såkaldte reformtraktat uden at spørge dem via en folkeafstemning. Og det er noget, Folkebevægelsen mod EU kan mærke.
Alene sidste weekend kom der et par tusind flere underskrifter i hus, så tallet nu er over 15.000 i den underskriftsindsamling for en folkeafstemning, organisationen har startet op.
- Folk står nærmest i kø for at komme til at snakke med os og give deres underskrift, når vi er på gaden, fortæller Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
- Når oplægget er 98 procent af den forkastede unionsforfatning, og der står i regeringsgrundlaget, at vi skal stemme om forfatningen, så har jeg også svært ved at se, hvordan regeringen kan komme uden om en folkeafstemning.
Også medierne har en markant større interesse for Folkebevægelsens synspunkter, end bevægelsen har været vant til ved tidligere traktatfornyelser i EU, vurderer Ditte Staun.
- Lokalpressen er meget mere interesserede i vores aktiviteter, og medierne er meget mere 'obs' på, om der nu er forskel på reformtraktaten, som de kalder den, og den EU-forfatning, der blev stemt ned af franskmændene og hollænderne for et par år siden.
- Her er det jo godt, at vi har opbakning fra for eksempel en anerkendt forsker som Marlene Wind i, at der kun er symbolsk forskel - bogstaveligt talt, siger Ditte Staun.

Alle gode kræfter
Men Folkebevægelsen brænder ikke hele krudtet af på kampagnen for en folkeafstemning. Der vil også være økonomi og kræfter til en omfattende nej-kampagne, når det store folkelige pres for en folkeafstemning forhåbentligt har givet resultat.
- Så vil vi alliere os med alle gode kræfter for at få et nej. Det har vi jo haft held med før, hvor vi har arbejdet sammen med EU-tilhængere, så vi håber da, at et sådant samarbejde kan komme op at stå igen, siger Ditte Staun.
Kravet om en folkeafstemning samler langt ud over unionsmodstandernes rækker, understreger hun.
- Vi er meget glade for, at for eksempel Nyt Europa, som vil EU det godt, ønsker en folkeafstemning. Det styrker jo også mulighederne, at der er kræfter i de etablerede partier, der ønsker det samme.
I Ditte Stauns eget parti, Det Radikale Venstre, er der et stort mindretal, der ønsker en folkeafstemning.
- På partiets landsmøde var der omkring 40 procent, der støttede det forslag om folkeafstemning, som nogle af os havde stillet.
En beslutning om en folkeafstemning i Danmark vil også give genklang i de andre EU-lande, vurderer Ditte Staun.
- Så vil det blive sværere at komme uden om kravet i hvert fald i lande som Storbritannien, Holland og Frankrig.

Aktiv Ungdom mod EU
Ungdom mod EU - det der tidligere hed Folkebevægelsens Ungdom - er meget aktiv i underskriftsindsamlingen for en folkeafstemning, Og Ungdom mod EU`s talsperson, Rina Ronja Kari er med til at arrangere det store folkemøde for en folkeafstemning, som foregår i dag lørdag eftermiddag på Valhøj Skole i Rødovre.
- 'Reformtraktaten' ligner utroligt meget EU-forfatningen. Det tror jeg også kommer frem på folkemødet. At man har valgt at kalde den noget andet, er for at få befolkningen til at æde den, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen.
På folkemødet, der er åbent for alle, kommer der oplæg fra både politikere, folk fra fagbevægelsen og jurister, der med både juridiske og politiske argumenter vil forklare, hvorfor der skal afholdes en folkeafstemning om den nye traktat, forklarer Rina Ronja Kari.
- En traktat af den her art definerer rammerne for EU-samarbejdet - hvordan man skal beslutte ting i EU. Og det er noget vrøvl at kalde det 'teknik', der ikke behøver en folkeafstemning. Det er da netop det, der gør en folkeafstemning nødvendig, for eksempel når vetoretten afskaffes på over 60 nye områder, siger Rina Ronja Kari.

www.euafstemning.dk