Christian Juhl fra 3F i Silkeborg roste LO for at være kommet med i kampen den 2. oktober. Men kaldte det trist, at LO gik med i treparts-forhandlingerne
Selv om LO-formand Hans Jensen bød velkommen til Danmarks næste statsminister, da han på LO`s kongres i Falkoner Centret i København modtog Helle Thorning-Schmidt, så udtrykte han ikke just glæde over, at Danmark nu skal til valgurnerne.
Tværtimod gav han i sin beretning udtryk for, at han er skuffet over, at Anders Fogh Rasmussen udløste et panikvalg - før trepartsaftalen blev helt gennemført.
Beretningen, som er Hans Jensens sidste inden han går af som LO-formand, er en opsamling af 20 års virke. Og Hans Jensen er godt tilfreds.
- For tyve år siden lagde vi kursen radikalt om. Vi fokuserede på stabil reallønsfremgang. Og vi satte alle sejl til kampen mod arbejdsløsheden. Der er ingen tvivl om, at den strategi, sammen med Nyrup-regeringens skatte- og arbejdsmarkedsreformer, var den direkte årsag til det opsving, vi har nydt godt af stort set lige siden, lød det fra LO-formanden i hans opsamling af LO-fagbevægelsens såkaldte 'tredje strategi'.
Et vigtigt element i denne strategi er, at 'jobfest er vigtigere end løn-fest'. Derfor var der ros til den sidste overenskomst, som Hans Jensen kaldte for en 'historisk god aftale'.
Blandt deltagerne på kongressen var der til gengæld stor tilfreds med, at der endelig kommer et folketingsvalg.
- Jeg er glad for at der blev valg, fordi det kan sende Claus Hjort Frederiksen ud i en ledighedskø, sagde LO-sekretær Harald Børsting og anklagede beskæftigelsesministeren for at jagte de arbejdsløse.
Christian Juhl fra 3F i Silkeborg roste LO for at være kommet med i kampen den 2. oktober. Men kaldte det trist, at LO gik med i trepartsforhandlingerne.
- Det var synd for din veninde Helle, sagde han til Hans Jensen og opfordrede til, at der kom en ny 2. oktober midt i valgkampen.
Samme tone blev slået an af Anders Olesen fra TIB i København.
- Det er nu vi har chancen for at få væltet Anders Fogh. Og til opgaven med at få skabt det nødvendige flertal for en ny politik spiller vi i fagbevægelsen en afgørende rolle, sagde Anders Olesen.
Han opfordrede til, at undgå mediernes personfiksering og sætte fokus på alternativet. Og gøre den 8. november til en dag, hvor der mobiliseres og arrangeres velfærdsmanifestationer.
Debatten var endnu ikke slut ved Arbejderens deadline.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278