Kampen for en folkeafstemning om den nye EU-forfatning står centralt i det kommende års arbejde for Folkebevægelsen mod EU

af Morten Larsen
- Denne afstemning er markant anderledes end tidligere EU-afstemninger: Vetoretten afskaffes på mere end 60 områder. Magten centraliseres hos en udenrigsminister og en præsident.
- Men vigtigst af alt: Den nye forfatning har en indbygget bestemmelse, som sikrer at EU fremover kan udvide sin magt, uden at skulle spørge hverken de nationale parlamenter eller dets befolkninger. Vi er altså nødt til at stemme nej, for det er ikke sikkert vi får chancen for at stemme igen.
Folkebevægelsen mod EU`s talsperson, Karina Rohr-Sørensen, lod ingen af de 137 delegerede på Folkebevægelsens landsmøde i Rødovre denne weekend i tvivl:
Der er alt mulig god grund til at knokle fra hus til hus for at sikre en folkeafstemning. Siden sidste år er der kommet 210 nye medlemmer til Folkebevægelsen. Og der er nok at give sig til for en unionsmodstander.

17.000 underskrifter
For en uge siden var der indsamlet 14.000 underskrifter for en folkeafstemning om den nye forfatning. Midt på landsmødet blev det annonceret, at indsamlingen nu har rundet de 17.000.
- Det foreløbige resultat af indsamlingen er et markant signal om, at Folkebevægelsen er en levende bevægelse og en markant faktor på nej-siden, fastslog Karina Rohr-Sørensen.
De næste dage, uger og måneder skal der sættes turbo på underskriftsindsamlingen. Det gav Folkebevægelsens komitéer hinanden håndslag på.
Især de næste 14 dage skal der sættes fart i kampagnen for en folkeafstemning. Folketingsvalget skal udnyttes. På valgmøder skal kandidaterne afkræves et svar på, om de støtter kravet om at lade danskerne stemme om den nye forfatning.

Alle i arbejdstøjet
- Der ligger store opgaver foran os. Alle skal i arbejdstøjet. Vi er kommet godt i gang. 17.000 underskrifter er i hus. Men det er kun en start. Vi skal altid have mindst en underskriftsindsamlings-liste på os, fastslog Katrine Klok Due, da hun fremlagde Folkebevægelsens årsplan.
Sideløbende med arbejdet for at sikre en afstemningen vil Folkebevægelsen søsætte 'minikampagner', som sætter fokus på det politiske indeholde af den nye forfatning - eksempelvis indenfor fred/militær og retssikkerhed.
Når folkeafstemningen er i hus, vil Folkebevægelsen mod EU kræve at: Der bliver sikret god tid til en ordentlig debat. Danskerne skal have mindst et halvt år til at sætte sig ind i den nye forfatning og gøre deres holdning op.

Lige vilkår for ja- og nej-siden
Hele forfatningen udleveres gratis og direkte til samtlige husstande. Herudover skal offentlige midler betale for en husstandsomdelt avis, med lige meget spalteplads til ja- og nej-siden.
Der skal afsættes en pulje penge til oplysning som fordeles ligeligt mellem ja- og nej-siden. Færinger og grønlændere skal tilbydes at stemme.
For Folkebevægelsen gælder det kampen for et nej.
Opskriften er den samme, som sikrede nej`et til euroen:
- Skal det lykkedes igen, må vi skabe folkelig bredde. Folkebevægelsen skal bruge vores gode politiske erfaringer med at opbygge politiske alliancer som under afstemningen om euroen. Opbygningen af en bred bevægelse står ikke i modsætning til Folkebevægelsen. Tværtimod kan en bred bevægelse være med til at sikre nyt blod og en bred Liste N op til EU-parlamentsvalget i 2009, fastslog Carl-Aage Jensen fra Amager.