Elever kaster sig ind i valgkampen og arrangerer uddannelsesmarch, konference, aktioner, prøvevalg med mere
Tirsdag oplevede københavnerne et drabeligt skue ved Storkespringvandet i København. Blødende elever skulle symbolisere det uddannelsessystem, som forbløder på grund af regeringens politik.
Folketingsvalget skal handle om uddannelse, mener gymnasieelever, folkeskoleelever samt elever på tekniske skoler og handelsskoler. De har med stor energi kastet sig ind i valgkampen og sætter på en lang række forskellige måder deres præg på debatten.
- Vi er ikke på nogen partiers side, men på ungdommens side. Vi kræver handling nu. Fremtidens velfærd sikres gennem god og gratis uddannelse. Politikerne må tage ansvar og prioritere uddannelse, hvis alle valgløfterne skal give mening, siger Gry Möger Poulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS.
I morgen arrangerer elevorganisationerne uddannelsesmarch for bedre uddannelser. Det sker mellem klokken 12 og 14 med start fra Axeltorv. Efter at have vandret gennem store dele af byen ender marchen på Gråbrødre Torv.
I næste uge demonstrerer folkeskoleeleverne tirsdag den 6. november klokken 12 på Christiansborg Slotsplads. Og om torsdagen den 8. november er der uddannelseskonference i København hvor politikerne er inviteret til at diskutere uddannelsespolitik med 200 elever på Ørestad Gymnasium mellem klokken 11 og 13.
Det er også i næste uge, at der gennemføres prøvevalg på en række skoler over hele landet. Resultatet af valget offentliggøres fredag den 9. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278