Statens udgifter til militær og politi er steget dobbelt så meget som pris-udviklingen. Stigningen i udgifter til miljø, service og boliger er kun det halve af prisudviklingen

Statens udgifter til militær, lov og orden er steget med næsten 22 procent i perioden 2001-2206. I samme periode er udgifterne til områder som miljø, bolig, byudvikling, fødevarekontrol, udbygning af veje og jernbaner, forskning og den offentlige service kun steget med seks procent. Til sammenligning steg forbrugerpriserne med 11 procent.
Det viser viser tal fra Danmarks Statistik omkring det offentliges såkaldte kollektive forbrug. Det omfatter udgifter til ulandsbistand, miljøbeskyttelse, fødevarekontrol, boligbyggeri, by- og egnsudvikling, vandforsyning, forskning og andre almindelige samfundsudgifter.
Udgifterne til miljø, bolig og økonomiske udviklingsområder som handel, erhverv, landbrug, energi, byggeri og transport, er steget fra 34 milliarder kroner i 2001 til 36,1 milliarder kroner i 2006. Stigningen på seks procent er kun halvt så meget som den almindelige prisudvikling i perioden.
Statens udgift til Danmarks krigsindsats i udlandet, lov og orden samt terrorbekæmpelse steg derimod med over en femtedel fra 32,5 milliarder kroner i 2001 til 39,5 milliarder kroner i 2006. Det er dobbelt så meget som den almindelige prisudvikling.
- Det viser, at vi har en regering, der fokuserer meget på militær indsats, politi og kontrol, siger Trine Mach, økonom og folketingskandidat for SF til Arbejderen. Hun offentliggjorde tidligere på ugen et notat, der viser, at Fogh-regeringens besparelser følger et mønster.
Ifølge det har regeringens strategi været at åbne for pengekassen især de seneste år på de borgernære områder. Dermed har vigtige valgemner fra de to sidste folketingsvalg som sygehuse, skoler, pension og ældrepleje undgået de voldsomt store besparelser. Til gengæld er der skåret kraftigt ned på det offentliges kollektive forbrug. Det rammer for eksempel forbrugerbeskyttelse og tiltag for de svageste på arbejdsmarkedet.
Trine Mach konkluderer, at der samlet er brugt over 23 milliarder kroner mindre til offentligt kollektivt forbrug i perioden 2002-2006, end hvis væksten under SR-regeringen var blevet fastholdt. Samtidig viser notatet, at mens det private forbrug steg med 17 procent i perioden, så steg det offentlige forbrug kun med det halve, cirka otte procent.