Halvdelen af landets 1.g-klasser er større end 28 elever. Det forringer fagligheden, siger gymnasieeleverne, der vil have indført en grænse på 28 elever

Der må ikke være flere end 28 elever i en gymnasieklasse. Det utvetydige krav kaster Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) ind i valgkampen.
- Der er eksempler på 36 elever i klasserne. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor politikerne bare ser til uden at handle. For mange elever i klasserne forringer fagligheden og øger risikoen for, at de svage falder fra, siger DGS-formand Gry Möger Poulsen.
En ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) afslører, at 46 procent eller knap halvdelen af 1.g-klasserne på landets almene gymnasier har flere end 28 elever i lokalet. I den tungeste tredjedel er gennemsnittet oppe på 30,2 elever.
På handelsgymnasierne er forholdene endnu værre: 29,6 elever i snit, og kun 28 procent af klasserne opfylder princippet om højst 28 elever.
I midten ligger hf og de tekniske gymnasier, der propper henholdsvis 27,7 og 28,1 elever i den gennemsnitlige klasse.
- Forholdene for de unge under uddannelse er et fuldstændigt fraværende tema i valgkampen. Det er meget ærgerligt. Spørgsmålet om uddannelse er et spørgsmål om fremtiden, understreger Gry Möger Poulsen.
Med afsæt i den nye undersøgelse har GL været efter Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen. Han vil imidlertid ikke love, at gymnasielærerne højest kan få 28 elever ad gangen på den anden side af katederet.
På handelsgymnasierne, hvor klasserne er størst, er statens betaling pr. elev samtidig 5000 kroner mindre end på de almene gymnasier. Den ulighed er Handelsskolernes Lærerforening og GL enige om at fjerne, men indtil videre har de ikke kunnet tvinge et løfte ud af undervisningsminister Bertel Haarder.