Tine Erichsen og Per Bøjden har tjent over fire millioner på deres villa i Valby. Men de ville meget hellere have haft mere og bedre velfærd for pengene

Man får savsmuld under fødderne, når man træder ind i Per Bøjden og Tine Erichsens villa i Valby i København.
I stueetagen saves og tømres der. Per Bøjden og Tine Erichsen arbejder henholdsvis som it-rådgiver og som socialrådgiver.
Men når de har fri, går tiden med et andet projekt; de ved at bygge nyt køkken med kogeø og spisestue foran terassedørene ud til den store have. Ikke bare køkkenskabe og hvidevarer er nyt. Gulvet bliver også skiftet og får indlagt varme.
- Man kan lige så godt gøre det ordentligt, når man nu er i gang, siger Tine Erichsen til Arbejderen.
Hun og manden Per Bøjden tilhører den halvdel af Danmarks befolkning, som i Fogh-regeringens levetid er havnet på den rigtige side af den stadigt voksende kløft af ulighed: Boligejerne.
Det er dem, der har nydt godt af Fogh-regeringens hjertebarn skattestoppet. Da Fogh kom til magten i 2001, var det første han gjorde at fastfryse alle skatter og afgifter på 2001-niveau, uafhængigt af prisudviklingen i samfundet.
En af de væsentligste dele af skattestoppet er fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, som betyder, at landets boligejere ikke kan komme til at betale mere i skat af deres ejendomsværdi end i 2001.
Det har begunstiget de rige, der bor i dyre ejerboliger og ramt de fattige lejere hårdt.
35 procent af ejendomsværdiskattestoppet tilfalder således de ti procent rigeste danskere, mens kun to procent af stoppet er kommet de ti procent fattigste til gavn.
Per Bøjden og Tine Erichsen er blandt dem, der kan mærke, at der er kommet luft i budgettet.
- Vores økonomi er stabil. Lønnen stiger jo. Men udgifterne til at bo her vokser ikke, siger Per Bøjden, som er it-rådgiver, til Arbejderen.
Køkkenet er ikke det eneste ombygningsprojekt, familien spenderer på deres 100 år gamle byggeforeningshus. To nye toiletter og en tiltrængt vinduesudskiftning er gået forud for arbejdet i stueetagen.
- Det er noget, vi har fået råd til i de sidste fire-fem år, siden vores børn flyttede hjemmefra. Det er jo også blevet nemmere at låne. Vi kan faktisk ikke mærke udgifterne til ombygningerne, fortæller Tine Erichsen.

Guldet samler sig
Tine Erichsen og Per Bøjdens villa er oprindeligt et byggeforeningshus, der husede tre familier. Det ligger omgivet af lignende huse i et hyggeligt kvarter, som netop nu lyser gyldent af efterårsbladene, der hober sig op fra vejtræer og i haverne.
Når der ses på kolde kontanter, samler guldet sig i kvarteret hele året.
Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten kombineret med nye, nemme lånemuligheder og de eksplosivt stigende boligpriser har ført til store stigninger i friværdien for boligejerne.
Men forgyldningen er ikke fordelt jævnt over hele landet. Siden 2001 har formuerne i boligprisstigningerne samlet sig på ganske få geografiske områder. Det er ulighedens fysiske udtryk.
Stigningerne i boligpriserne har været væsentligt større i hovedstadsområdet end i resten af landet. Derfor er skattelettelsen på ejendomsværdiskatten også den største her.
Siden 2001 er hovedstadsområdet gået fra at være området med den højeste ejendomsværdiskatteprocent til at være et af de områder med den laveste.
Da hovedstaden samtidig er det område, som har de dyreste huse og de højeste indkomster, er det meget tydeligt, at 'de bredeste skuldre' i dag betaler en langt mindre del til samfundskagen end tidligere.
Da Per Bøjden og Tine Erichsen for 25 år siden lejede deres første lille to-værelses lejlighed, gik aftenerne med at lægge budgetter og vende femører. I dag har de svært ved at svare på, hvor mange penge de egentlig har til rådighed, når de faste udgifter er betalt.
- Det tænker man jo ikke over, når økonomien hænger sammen, forklarer Per Bøjden.

11 års LO-arbejde
Selv beskriver Tine Erichsen og Per Bøjden deres velstand som en ren tilfældighed. Det er historien om at være på den rigtige side, da ulighedens kløft åbnede sig.
Fra lejelejligheden i brokvartererne flyttede de til en lige så lille andelslejlighed, hvor deres første søn kom til.
Da familien efter et par år blev forøget med endnu en dreng, solgte de lejligheden, som i mellemtiden var steget, og købte en større. Det samme gentog sig et par gange indtil familien for 11 år siden flyttede ind i byggeforeningshuset i Valby.
Et forsigtigt gæt lyder på, at huset i den tid er steget med omkring fire millioner eller næsten 400.000 om året.
- Det er mere, end hvad mange tjener. Det er godt nok svært at forholde sig til, siger Per Bøjden.
Helt nøjagtigt skal en gennemsnitlig LO-arbejder, der bor til leje, arbejde 11 år for at tjene det, der svarer til den årlige prisstigning på Per Bøjdens og Tine Erichsens villa, viser beregninger fra LO.
- Det er surrealistisk. Vi har jo ikke gjort noget for at tjene de penge, mener Tine Erichsen.
Landets rigdomme ophober sig ikke bare fysisk i bestemte kvarterer. Den går også i arv og er medvirkende til at forstærke uligheden generation for generation.
Per Bøjden og Tine Erichsens to sønner læser begge på universitetet. Den yngste er allerede etableret med lejlighed og kæreste. Skulle den ældste få brug for hjælp til at komme ind på boligmarkedet, er hans forældre parate til at hjælpe.
- Det er klart, at vi ville prioritere det. Det er jo en fremtidssikring, forklarer Tine Erichsen.
Forskellene i formuefordeling er steget endnu mere end forskellene i indkomster. De ti procent rigeste danskere har i dag en indkomst, der er omkring fem gange så høj, som de fattigste ti procent. Men de riges formue er mere end 16 gange så høj som de fattigste.
I kroner og øre har de rigeste ti procent en gennemsnitlig nettoformue på 1,2 millioner kroner, mens de fattigste ti procent har en formue på 77.000 kroner.
Den stigende friværdi i ejerboliger er den altafgørende årsag. Formuerne har også betydning for pensionen og går i arv.

Hellere velfærd
Når skattestoppet i praksis tager fra de fattige og giver til de rige, hænger det i høj grad sammen med, hvad pengene kunne været brugt på i stedet.
Alene i år skønner Skatteministeriet, at ejendomsværdiskattestoppet har kostet staten omkring otte milliarder kroner. At pengene mangler i statskassen kan mærkes.
Hvor der fra 1995 til 2001 var en gennemsnitlig årlig vækst i den offentlige sektor på 8,1 milliarder kroner, faldt den fra 2001 til 2007 til 6,2 milliarder om året i gennemsnit.
Da der samtidig er blevet flere ældre, børn og unge, som koster det offentlige mest, har tilbagegangen kunnet mærkes som besparelser på de fleste offentlige budgetter.
Det medvirker til at øge uligheden. Den offentlige service udgør nemlig dobbelt så meget af de laveste indkomstgruppers forbrugsmuligheder som af de højestes. Derfor er uligheden i forbrugsmulighederne de seneste år også steget mere end uligheden i indkomsterne.
Per Bøjden og Tine Erichsen passer i statistikkerne, ved at de ikke bruger den offentlige sektor meget. Alligevel ville de hellere have haft mere velfærd for de penge, regeringen har postet i deres skattelettelser.
- Der er nedskæringer og privatiseringer alle vegne, og det rammer jo socialt skævt. Det er uretfærdigt. Det er ikke et rart samfund at bo i, konstaterer Per Bøjden.
Fra sit arbejde som socialrådgiver oplever Tine Erichsen, hvordan udviklingen rammer hårdt.
- I de år jeg har arbejdet som socialrådgiver, er udviklingen gået virkelig stærkt. Bare sådan noget som lofterne over kontanthjælpen har været en enorm forringelse. Systemet er også blevet mindre fleksibelt. Der er ikke plads til, at man kan skønne og vurdere i de enkelte sager mere. Det er et hårdt system. Der er flere, der bliver skubbet helt ud af samfundet, forklarer hun.
Både Per Bøjden og Tine Erichsen sætter kryds deres kryds ved Enhedslisten. Selvom udviklingen under Fogh-regeringen er kommet dem til gavn, håber de den vender efter valget.
- Vi vil gerne have et samfund, som behandler folk med værdighed. Alle folk, slutter Tine Erichson.

De riges skattestop
Skattestoppet blev indført da den borgerlige regering trådte til i 2001. Stoppet er et fastlagt loft over skatterne, som betyder, at skatter og afgifter er låst fast på 2001-niveau.
Hvis der indføres nye skatter eller afgifter, skal skatten sættes ned på andre områder.
Loftet over ejendomsværdiskatten betyder, at selv om boligpriserne stiger eksplosivt, skal boligejerne ikke betale mere i skat af deres fortjeneste. Det har øget forskellen på indkomster og formue mellem boligejere og lejere betragteligt.
Skattestoppet er især kommet de 20 procent rigeste danskere til gode.