Kritikken hagler ned over regeringens lognings-bekendtgørelse. Erhvervslivet raser over udgifterne og eksperterne over hullerne. Nu følger politikerne trop

For knap to måneder siden trådte den såkaldte logningsbekendtgørelse i kraft. Den forlanger, at telefon- og internetselskaber skal indsamle oplysninger om, hvad brugerne gør. Oplysninger der skal gemmes, og som politiet kan få adgang til uden dommerkendelse.
Danmark er kun det andet land i EU, der derved gennemfører 'EU-direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred'. Og kritikken har haglet ned over regeringen, siden den begyndte at snakke om emnet.
Loven blev vedtaget i maj 2006 af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.
SF`s it-ordfører Holger K. Nielsen har hele tiden været imod loven. Det har han tre grunde til.
- For det første betyder det yderligere overvågninger af borgerne og dermed endnu et skred i den undergravning af retssikkerheden, som hele terrorlovgivningen er skyld i, siger han til Arbejderen.
For det andet mener han ikke, at det er et særligt effektivt redskab i kampen mod terror.
- Hvis al-Qaida vil lave en terrorhandling i Danmark, så vil de jo nok sørge for at sløre deres hensigt, så jeg tvivler på at man kan opfange det man skal.
Den tredje grund er, at det har kostet en masse penge. SF vil dog ikke stille krav til en eventuel SR-regering om at ophæve loven.
- De Radikale er også enige med os, så jeg vil tro at det er noget af det der skal diskuteres, slutter Holger K. Nielsen.

Borgerlige kritikere
Ny Alliances Malou Aamund, som er det nye partis it-ordfører, kræver, at loven ændres.
- Terrorloven er gået for vidt. Folk har krav på at vide, hvad der sker med oplysningerne, siger hun til Computerworld. Hun forlanger, at folk ved, hvad der bliver logget, hvem der har adgang til oplysningerne og hvornår oplysningerne bliver brugt.
Kritikken breder sig også blandt de borgerlige partier, der vedtog loven. Ved et it-valgmøde lovede Venstres Bent Soelberg at se nærmere på, om loven var hensigtsmæssig. Heller ikke den konservative kandidat Claus Christensen havde det godt med, at frihedsrettighederne bliver krænket.
- Det kommer ingen andre ved, hvad jeg laver på nettet, og jeg kan godt se, der er et dilemma, sagde han ifølge Computerworld på mødet, der blev sendt direkte på internettet.
Justitsministeriets bekendtgørelse er blevet kritiseret fra starten. I 2006 var den til høring blandt forskellige interessegrupper. Arbejdsgiverforeningen Telekommunikationsindustrien gjorde dengang opmærksom på en række huller i loven.
Foreningens formand, Ib M. Tolstrup kritiserede, at foretagender som Hotmail, Ofir, Yahoo og GMail ikke var omfattet, så man skal bare skifte e-mail for at undgå logning. Heller ikke uddannelsessteder, biblioteker eller boligforeninger med under 100 lejemål defineres som 'teleudbyder'.
Loven gælder ikke de såkaldte hotspots i lufthavne og på banegårde. Den gælder ikke for taletidskort, og en simpel kryptering er nok til at undgå overvågningen.

En kikset affære
Blandt de skarpeste kritikere finder man it-fagforeningen PROSA og IT-Politisk Forening. I marts udsendte de en gratis CD med programmer, der kan sikre anonym kommunikation. Desuden tilbød de, at man kunne hente programmet på en hjemmeside. Det tilbud har over 10.000 danskere taget imod.
Computerworld kalder i en leder bekendtgørelsen for 'en kikset affære'.
'Vi står tydeligvis med et behov for at udvikle nye mekanismer og løsninger, som sikrer en meningsfuld balance mellem den personlige frihed og den kollektive tryghed', hedder det til slut i lederen.
Eksperter i IT-branchen har anslået, at der skal gemmes 15.000 informationer om hver eneste dansker.