Indtil starten af 90`erne var SF modstandere af EF - og mod at EF udviklede sig til en egentlig union. Det skiftede over en nat i 1992

Den 1. november 1993 ophørte det Europæiske Fællesskab, EF, med at eksistere og blev til den Europæiske Union, EU. Fødselshjælperen var et dansk parti, som var medstifter af Folkebevægelsen mod EF i starten af 70`erne, og i 80`erne stod som hovedrepræsentant for den parlamentariske EF-modstand: Socialistisk Folkeparti, SF.
Forud var gået en folkeafstemning i 1992, hvor et flertal af danskerne sagde nej til den traktat, der omdannede EF til Unionen: Maastricht-traktaten. Da en traktatændring kræver enstemmighed, var EU dermed afvist.

Nationalt kompromis
SF var - blandt andet med parolen 'Holger og konen si'r nej til Unionen' - med til at sikre nej`et. Men med SF`s hjælp bliver der nu strikket et 'nationalt kompromis' sammen, som munder ud i den såkaldte Edinburgh-aftale.
Aftalen undtager Danmark fra fire områder i Maastricht-traktaten: Unionsborgerskab, ØMU (den økonomisk monetære union), militær og retligt samarbejde. Ved en ny afstemning i 1993 kommer der et ja til Edinburgh-aftalen.
Udadtil formår SF stadig at optræde som unionsmodstanderparti. Det opfordrer til et nej til såvel Amsterdam-traktaten i 1998 som til ØMU`en i 2000. Men indadtil i partiet er der stort pres for at opgive de sidste rester af unionsmodstanden - herunder også de fire undtagelser - eller 'forbehold', som de snart bliver omdøbt til.
I Politiken 31. oktober 2000 har den senere partileder Villy Søvndal en kronik, hvor han afviser, at SF vil 'fifle med forbeholdene'.
Men i løbet af 2003 sker der noget. Forberedelserne til en egentlig EU-forfatning er ved at komme op i omdrejninger. I maj 2003 holder SF ordinært landsmøde, og vedtager et nyt 'Princip- og Perspektivprogram'.
Om forberedelserne til en EU-forfatning hedder det i programmet, at de er 'prestigeprojekter', der bygger på 'en illusion om en fælles europæisk offentlighed og folkelig legitimitet for EU`s institutioner'. Og indirekte fastholdes i hvert fald undtagelserne fra det militære samarbejde og ØMU`en:
Den 18. juli ligger forslaget til en EU-forfatning officielt færdigt. Mindre end en måned efter beslutter et flertal i SF`s hovedbestyrelse, at situationen fordrer en 'nødvendig revision' af EU-undtagelserne på et ekstraordinært landsmøde, der afholdes i oktober 2003. Her lægges grunden for SF`s ja til EU-forfatningen - og den delvise opgivelse af EU-undtagelserne.

Undtagelses-fiflerier
I 2004 indgås et nyt 'nationalt kompromis', hvor SF ikke blot lover et ja til EU-forfatningen, men også sikrer at kompromispartierne kan ophæve dele af de fire undtagelser uden den folkeafstemning, et bredt flertal og ikke mindst SF tidligere har garanteret ville finde sted, hvis der skulle 'fifles' med undtagelserne.
Samtidig vokser den danske modstand mod forfatningsprojektet. SF`s ageren på EU-spørgsmålet er muligvis en medvirkende årsag til, at partiet fortsætter tilbagegangen ved valget i februar 2005 - og at Enhedslisten tilsvarende går frem.
Et fransk og hollandsk nej til EU-forfatningen i sommeren 2005 betyder dog, at folkeafstemningen i Danmark i september 2005 aflyses - opg dermed ender det nye 'nationale kompromis' også i affaldskurven.

Uforbeholdent ja
Hvad der ellers er indgået af kompromisser i forbindelse med den nye EU-forfatning, den såkaldte reform-traktat, vides ikke. Og det har SF sin del af ansvaret for.
Da Europaudvalget den 15. juni skulle tage stilling til stats- og udenrigsministerens mandat til det topmøde, der ville lægge rammerne for en ny forfatning, ønskede Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, at det skulle foregå for åbne døre. Men med SF`s stemmer blev døren lukket.
Til gengæld er der ingen tvivl om, at SF helhjertet vil gå ind for den nye EU-forfatning.DA SF`s Anne-Grete Holmsgaard på et offentligt møde tre dage efter det lukkede møde i Europaudvalget gav Anders Fogh Rasmussen 'et godt råd med' til EU-topmødet, skete det blandt andet med følgende ord:
'Vi har ikke brug for en en lille lavpris-traktat, vi har brug for noget større. Og derfor kæmper vi også for for, at så meget som muligt af det, der stod i udkastet til forfatningstraktaten, bliver bevaret.'
SF opfordrer til en folkeafstemning om den såkaldte Reform-traktat, og har fremsat beslutningsforslag herom i Folketinget. Forslaget har på grund af valget endnu ikke været behandlet. Kravet er dog ikke så helligt, at man vil lægge sine stemmer ind som garant. Under en folketingsdebat om Reform-traktaten den 11. oktober sagde Anne-Grete Holmsgaard:
'Det spørgsmål er jeg blevet stillet rigtig mange gange, også i en radioudsendelse her i sommer: Jamen hvis den nu ikke kommer til folkeafstemning, vil I så love at stemme nej til traktaten? Nej, det vil vi selvfølgelig ikke, for vi forholder os til indholdet af den her traktat, og vi mener, at den er vigtig.'
Derefter stemte SF`s folketingsmedlemmer imod et beslutningsforslag, der - uden at forholde sig til Reform-traktatens indhold - opfordrede til udskrivelse af en folkeafstemning om traktaten.