Siden 2001 er selskabsskatten faldet en sjettedel. Det koster statskassen milliarder

Mens politikerne slås om, hvilken del af vores velfærd, vi ikke længere har råd til, rasler skatten ned for de store selskaber.
Siden regeringen trådte til i 2001 er erhvervslivet blevet lettet for en sjettedel af selskabsskatten, som er faldet fra 30 til 25 procent.
- Det har i alt sparet erhvervslivet for 4,6 milliarder kroner, siger direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, til Arbejderen.
Den seneste skattelettelse for erhvervslivet blev indført i april i år, som kompensation for, at regeringen lukkede nogle skattehuller, som selskaberne brugte til at omgåes skatten.
- Man plejer jo ikke at give kompensation, når man lukker skattehuller. Men regeringens skattestop gør, at de penge der kommer ind, når hullerne lukkes, skal deles ud igen som skattelettelser, forklarer Lars Andersen.
- Alligevel giver lettelserne faktisk selskaberne en større fordel end hullerne gjorde, fastslår han.
Regeringen undskylder selv det drastiske fald i selskabsskatten med, at det er nødvendigt for at kunne konkurrere med resten af EU.
En dom fra EF-domstolen sidste år giver nemlig selskaberne lov til at oprette skattely i andre EU-lande, som i nogle tilfælde har en selskabsskat på helt ned til 12 procent.
Den undskyldning godtager Socialdemokraternes skatteordfører, John Dyrby.
- Vi er jo nødt til at gå med, når de andre lande sætte skatten ned, forklarer han til Arbejderen.
Socialdemokraterne ønsker egentlig selskabsskatten tilbage til de 28 procent, den var før regeringens seneste skattelettelse. Men de vil kun arbejde for det i Folketinget, hvis de kan få støtte fra et af de borgerlige partier.
- Det er nok ikke så realistisk. Men jeg synes også, det er meget vigtigere at få lukket nogle flere skattehuller, siger John Dyrby.
Enhedslistens skatteordfører, Frank Aaen, er helt uenig. Han vil have selskabsskatten rullet op på de 50 procent, den var for 22 år siden.
- Det er uanstændigt, at EU skal afgøre, hvor mange penge vi har til velfærd her i Danmark. Alene det sidste halve år har bankerne haft et overskud på 22 milliarder. Tænk på, hvor mange offentligt ansatte eller hospitaler vi kunne have fået for 50 procent af dem, siger han til Arbejderen.
VKO er ikke den første regering, der sætter selskabsskatten ned. Fra 1985 til 1993 raslede den med Schlüter i spidsen ned fra 50 procent til 34, hvorefter Nyrup dæmpede faldet lidt, så han i 2001 kunne overlevere Fogh en selskabsskatteprocent på 30.