Arbejdsgivernes krav til den nye Fogh-regering er flere skattelettelser til erhvervslivet og mere arbejdskraft. V og K er positive
Endnu flere skattelettelser og import af mere arbejdskraft.
Sådan lyder kravet til den nye Fogh-regering fra arbejdsgiverne.
Det er virksomhedernes og de højest lønnedes skattebilletter, der skal lettes ved at sænke skatten på arbejde og topskatteprocenten. Hvad angår arbejdskraften, skal det være nemmere at importere udenlandske arbejdere og presse arbejdsløse danskere i arbejde:
- Alle voksne med en vis arbejdsevne skal bruges, og indtaget af arbejdskraft fra udlandet skal øges, siger Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen til Ritzau.
- Regeringen bør omgående tage fat på reformer, så ledige og andre udsatte grupper kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men lavere skat på arbejde bør også være et tema for den nye regering, tilføjer Poul Erik Pedersen, der er formand for de 20.000 virksomheder i Dansk Erhverv.
Bestyrelsesformand i medicinalfirmaet Bavarian Nordic, Asger Aamund, der har støttet Ny Alliances valgkamp, kræver også gennemgribende skatteændringer:
- Hvis vi ikke får reformer inden for de næste fire-fem år, ser det sort ud for Danmark, siger han til Børsen.dk.
- Hvis der er økonomisk råderum, er vi med på at sætte skatten ned, bekræfter den afgående regerings skatteminister Kristian Jensen fra Venstre overfor Børsen.
Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl understreger, at de skal spørges om lov, hvis det nuværende skatteforlig skal åbnes.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278