Muligheden for at få en afstemning om den nye EU-forfatning er blevet bedre efter valget, vurderer Folkebevægelsen mod EU
En afstemning om den nye EU-forfatning er tættere på efter folketingsvalget. Der er nemlig blevet valgt en større andel af politikere, der kræver en afstemning, lyder det fra Folkebevægelsen mod EU.
Fem partier har besluttet, at vælgerne skal spørges om den nye EU-forfatning. Det drejer sig om Enhedslisten, SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Før valget havde de 42 mandater i Folketinget, nu har de 57. Dertil kommer en række kandidater, valgt for andre partier, som også støtter kravet om en afstemning. Under valgkampen offentliggjorde Folkebevægelsen en rundspørge, der viser, at næsten alle partier opstillede kandidater, som vil have en afstemning:
- Det interessante bliver at se, om de vil tage vælgerne så alvorligt, at de vil arbejde konkret for, at den afstemning bliver udskrevet. Vi regner selvfølgelig med, at kandidaterne står ved deres holdning, men vi påtager os gerne at minde folk om, hvad de har sagt før valget, siger talskvinde for Folkebevægelsen mod EU Karina Rohr Sørensen til Arbejderen.
- Den nye EU-forfatning er på alle afgørende spørgsmål lige så vidtrækkende og omsiggribende som det første forslag til forfatning, og derfor vil vi fastholde og forstærke kravet om afstemning i den kommende tid, siger hun.
Det glæder Karina Rohr Sørensen, at Enhedslisten kom over spærregrænsen:
- Det er meget positivt for unionsmodstanden. Enhedslisten er de eneste i Folketinget, som er modstandere af EU, og som har brugt energi på at fastholde fokus på EU-forfatningen i deres valgkamp. Vi kunne godt have ønsket os, at spørgsmålet om EU havde fyldt mere i valgkampen, men det er tydeligt at der har været enighed blandt tilhængerpartierne om, at det skulle man ikke tale om, konkluderer hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278