Når EF-domstolen skal tage stilling til danske overenskomsters rækkevidde, så har den danske fagbevægelse ingen mulighed for at blive hørt

af Hans Brinkmann
EF-domstolen skal tage stilling til, hvor langt de danske overenskomster rækker og om det er i orden at gennemføre EU-direktiver ved at skrive dem ind i overenskomsterne. Alligevel har LO måttet se i øjnene, at EF-domstolen slet ikke vil høre dansk fagbevægelses syn på sagen.
LO har måttet nøjes med at sidde med, da regeringen forfattede sit indlæg til domstolen.
Højesteret har bedt EF-Domstolen tage stilling til en række spørgsmål, som rammer direkte ind i den danske models samspil med EU`s regulering af arbejdsmarkedet.
Sagen har udløst stor bekymring i LO-systemet, fordi den stiller spørgsmålstegn ved rækkevidden af det danske aftalesystem og ved den måde vi hidtil har håndteret en række EU-direktiver ved at skrive dem ind i overenskomsterne på arbejdsmarkedet.
Sagen Højesteret vil have afklaret med en såkaldt præjudiciel afgørelse fra EF-Domstolen, handler om, hvordan et EU-direktiv om ansættelsesbeviser skal omsættes i praksis. Domstolens svar kan rokke ved den danske model. På trods af, at det er fagligt hjerteblod, der er på dagsordenen, så er fagbevægelsen udelukket fra at deltage i EF-Domstolens behandling af spørgsmålene.

LO ikke part
Domstolens regler betyder, at det kun er parterne i sagen, samt de 27 regeringer og EU-Kommissionen der kan ytre sig.
- LO er ikke part i sagen, men vi følger den meget tæt, sammen med resten af fagbevægelsen i EU, siger LO`s sekretær Marie Louise Knuppert.
- Hvis EF-Domstolen afviser den måde direktivet er omsat i overenskomsten, så står vi med en meget stor udfordring for den danske model, som man jo ellers er så vilde med i hele Europa. Derfor følger vi den meget tæt. Sagen stiller spørgsmålstegn ved den måde, vi implementerer direktiverne i de danske overenskomster, siger hun.
Men et det ikke bekymrende, at i en sag, hvor den danske model er på spil har LO ingen mulighed for at udtale sig for EF-domstolen?
- Vi er som sagt ikke part i sagen.
Så du vil ikke kommentere, hvordan det er at blive sat uden for døren i så afgørende en sag ved EF domstolen?
- Nej, det vil jeg ikke kommentere. Men vi kan måske vende tilbage når sagen er lidt længere fremme, siger Marie Louise Knuppert.

Endnu en pind til ligkisten
Sagen er blot den seneste i den stribe sager, som verserer ved EF-Domstolen om arbejdsmarkedsspørgsmål. Senere på året ventes der endelig dom i Vaxholm-sagen og Viking sagen. Begge sager handler om fagbevægelsens ret til at konflikte for at opnå overenskomster.
- Jeg forstår godt bekymringen i LO. Det her er endnu et eksempel på en alvorlig og principiel sag, som det er op til EF-Domstolen at afgøre, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
- Hvis det ender med, at overenskomsten ikke er nok, så stækkes parternes muligheder yderligere. Og så får vi ren EU lovgivning, som skal regulere det, som traditionelt er overenskomststof. Vi skal have stoppet den udvikling, ellers er det endnu en pind i kisten til den danske model, siger han.
Hvis reformtraktaten (den nye EU-forfatniingm red.) bliver til virkelighed med sit juridiske bindende charter om rettigheder, så forudser Ole Jensen et væld af sager, hvor EF-Domstolen kommer til at tage stilling til regulering af arbejdsmarkedet.
- Det kommer til at betyde yderligere lovregulering på områder, som før har været overladt til vores demokratiske overenskomstsystem, siger han.

A-typisk sag
Professor ved Handelshøjskolen i København, Ruth Nielsen mener at sagen er relativ a-typisk og derfor ikke får vidtrækkende konsekvenser.
- Normalt er overenskomster mere gunstige end direktiverne. Det typiske er, at overenskomsten trækker op og løfter de ansatte. Her har vi en situation, hvor den trækker fra, og sagen handler om, hvor mange overenskomsten skal trække med ned. Er det kun medlemmerne af fagforeningen eller gælder det også de uorganiserede, siger hun.

Modsætninger sat på spidsen
Juraprofessor og tidligere europaparlamentariker Ole Krarup er ikke enig:
- Jeg forstår godt LO, de har virkelige grund til at være nervøse, siger han.
- Højesteret spørger om de uorganiserede er omfattet af overenskomsten. Det er et gammelt grundlæggende problem, som handler om spændingen mellem den nordiske model og lovregulering af arbejdsmarkedet, som findes i de fleste EU-lande, siger han.
- Det er virkelig en bombe under vores system, hvis domstolen når frem til, at overenskomster kun dækker dem, der er medlem af fagforeningen. Hele systemet bygger på, at det omfatter alle, der arbejder på et område, hvor der er overenskomst, siger han.
- Det er første gang sagen bliver sat så klart på spidsen med Højesterets spørgsmål. Sagen bekræfter endnu engang de indre modsætninger mellem det nordiske aftalesystem og EU retten, siger Ole Krarup.

Artiklen har tidligere været bragt på www.eufagligt.dk

---

Traktaten og bistandsklienten
Romtraktatens paragraf 100 foreskriver harmonisering af EU landenes lovgivning for at fremme det indre marked. Det er den juridiske baggrund for at EU i 1991 udstedte et direktiv om ansættelsesbeviser.
Direktivet er på dansk maner både omsat i overenskomsterne og i en fejebakke-lov, som skal samle de områder op, som ikke er overenskomstdækket.
Nu får en vedholdende tidligere bistandsklient i Skælskør Kommune den model til at vakle. Han er gået helt til Højesteret med en sag om erstatning for forkerte ansættelsesbeviser.
Da han var i jobtræning tilbage i 1999 - 2001 lykkedes det kommunen hele fem gange at give ham mangelfulde ansættelsesbeviser. Det gjorde han opmærksom på og forlangte samtidig godtgørelse for fejlene, sådan som loven åbner mulighed for.
Det nægtede kommunen, med henvisning til den gældende overenskomst, som giver arbejdsgiveren 15 dage til at rette fejl i papirerne uden at betale godtgørelse.
Loven er med andre ord hårdere for arbejdsgiveren end overenskomsten. Og da han var uorganiseret, så mener han, at det er loven der gælder og ikke overenskomsten.
Hidtil har Landsretten afvist hans krav, og sagt han er omfattet af overenskomstens regler uanset, om han er medlem eller ej.
Højesteret har nu valgt at spørge EF-Domstolen, om overenskomstens bestemmelser kan bruges på uorganiserede.