08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdet gør os syge

Arbejdet gør os syge

Torsdag, 22. november, 2007, 00:00:00

I løbet af det sidste år er antallet af langtids-sygemeldte, der har været udenfor arbejdsmarkedet i mere end et år, steget med 42 procent

I 2007 er antallet af sygedagpengemodtagere steget med omtrent 13.000 personer. Det er en stigning på lidt under 16 procent i forhold til sidste år.
Det fremgår af nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).
Stigningen er mest markant for de langtidssygemeldte, der har været sygemeldt mindst et år. Her er stigningen på hele 42 procent.
Alt i alt er der i dag er omkring 15.800 personer, der har været sygemeldt mere end et år.
Det gennemsnitlige antal modtagere af sygedagpenge i 3. kvartal 2007 er 94.500.
Der er flere årsager til de mange sygemeldinger.
- Det kan skyldes øget pres og for få ansatte på arbejdspladserne. Det kan også skyldes at arbejdsmarkedet er blevet mere rummeligt og at der eksempelvis er kommet flere såkaldte svage ind på arbejdsmarkedet. De er måske mere syge end andre. Et konkret eksempel er de 40.000 i flexjobs, de er mere syge end normalen, siger Merete Labriola til Arbejderen. Hun er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Sygefraværet koster kommunerne dyrt.
Ved udgangen af 3. kvartal havde kommunerne tilsammen brugt omkring 10,5 milliarder kroner på sygedagpenge - eller 750 millioner kroner mere end i samme periode sidste år.
Hvis udviklingen fortsætter året ud kan kommunerne forvente udgifter på helt op imod 14 milliarder kroner alene til sygedagpenge. Penge, der i stedet kunne være brugt på offentlige velfærdsydelser, påpeger AE-rådet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. nov. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland