Det er i realiteten ikke undersøgt om forudsætningerne er opfyldt, når Udlændinge-service udsteder forhåndsgodkendelser til østarbejdere

af Hans Brinkmann
3130 virksomheder har nu forhåndsgodkendelse til at beskæftige østarbejdere. Kun seks gange har Udlændingeservice trukket en godkendelse tilbage, de fleste gange fordi virksomheden er ophørt eller videreført i et nyt selskab.
Meldingen fra Beskæftigelsesministeren var ellers klar nok. I et svar til Folketinget skriver Claus Hjort Frederiksen 14. september 2007:
'Udlændingeservice kan inddrage en forhåndsgodkendelse, hvis grundlaget for dens udstedelse er bortfaldet. Dette kan blandt andet være tilfældet, hvis virksomheden ikke længere er omfattet af en overenskomst. Arbejdsgivere, som ulovligt beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil to år.'
Problemet er blot at Udlændingeservice ikke har nogen procedurer for reelt at kontrollere, om de godkendte virksomheder lever op til kravene. Det fremgår af den aktindsigt, som EU-fagligt netværk har fået i sager om forhåndsgodkendelser.

Seks tilbagekald
Ud af mere end 3000 godkendelser har Udlændingeservice (US) kun seks gange fundet anledning til at tilbagekalde forhåndsgodkendelsen.
I to af sagerne fordi firmaerne ikke, som forventet blev medlemmer af Dansk Byggeri. To andre firmaer meldte sig selv ud af landbrugets arbejdsgiverforening, og var dermed ikke omfattet af en overenskomst.
Det har ikke været muligt at få oplyst, i hvor mange sager Udlændingeservice har overvejet at trække en godkendelse, og dermed undersøgt om virksomhederne levede op til betingelserne.
- Vi har ingen mulighed for at registrere og fremfinde sager, hvor vi eventuelt har gjort os overvejelser om inddragelse af forhåndsgodkendelser. Der er ikke adgang til, at nogen kan 'søge om' at en arbejdsgivers forhåndsgodkendelse bliver inddraget. Derfor er der ingen sagsbehandling, som ender i en forvaltningsmæssig afgørelse om, at en godkendelse ikke inddrages, hedder det i svaret fra Udlændingeservice.

Intet overblik
Udlændingeservice har heller ikke noget systematisk overblik over henvendelser om arbejdsgivere, som mistænkes for ikke længere at opfylde betingelserne for forhåndsgodkendelse.
US får oplysninger fra arbejdsgiverforeninger om udtrådte medlemmer, og fra fagforeninger om arbejdsgivere, som fagforeningerne er i konflikt med.
- Vi undersøger i disse tilfælde dels om arbejdsgiverne efter udtræden af arbejdsgiverforeningerne fortsat er omfattet af én eller flere overenskomster (det er oftest tilfældet) og om de pågældende arbejdsgivere er registreret i AF-systemet som omfattet af en fagretlig konflikt. Hvis arbejdsgiveren ikke længere er omfattet af en overenskomst og/eller er omfattet af en fagretlig konflikt, som ikke er kendt overenskomst stridig, vil forhåndsgodkendelsen blive inddraget. Som det ses af de konkrete sager kan situationen også være, at en virksomhed bliver opløst og derfor ikke længere opfylder betingelserne om registrering, hedder det videre.
EU-fagligt netværk har også forsøgt at få at vide, hvilke kontrolforanstaltninger, som styrelsen har for at sikre at godkendelser bliver overholdt.
- Der findes ingen skriftlige retningslinier for sagsbehandlingen i disse sager. Sagsprocedurerne og de kontroller, der skal foretages i forbindelse med sagsbehandlingen følger direkte af lovteksten og lovbemærkningerne, lyder svaret fra Udlændingeservice.

Regeringens ansvar
Oplysningerne fra Udlændingeservice kommen egentlig ikke bag på Bo Rosschou, næstformand for Malernes Fagforening i København.
- Man kan frygte, at forhåndsgodkendelserne udstedes på samlebånd, uden at det i realiteten undersøges, om forudsætningerne er opfyldt. Det er ikke tilfredsstillende, men Udlændingeservice har rigeligt at se til, og man har tydeligvis ikke prioriteret den her opgave højt. Der ligger et enormt arbejdspres på styrelsen, derfor er det i bund og grund et politisk spørgsmål. Ansvaret ligger hos regeringen, den har intet ønske om at kontrollen skal virke, siger han.
- Det handler om at give ressourcer til opgaven, og der er ingen udsigt til at det vil ske. Som på de andre områder af østaftalen, så virker det ikke, fordi regeringen ikke ønsker det, siger Bo Rosschou.
- På for eksempel skatteområdet ligger tingene i totalt kaos. Det sidste år har firmaer, der bruger østfirmaer til underentrepriser, skullet give besked til Told og Skat. De anmeldelser kan være i en meget lille papkasse, selvom det er den mest udbredte måde at bruge østarbejdere på, siger han.

Kristelige skal godkendes
Regeringen har givet lodret ordre til, at Udlændingeservice skal forhåndsgodkende medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), mener Bo Rosschou.
- Vi har ellers dokumenteret, at medlemskab hos de kristelige ikke nødvendigvis fører til, at man overholder overenskomsten. Men på trods af det, så blive de arbejdsgivere ikke slettet fra listen, heller ikke hvis de forlader KA, siger han.
Malernes Fagforening rejste på et tidspunkt krav om efterbetaling af tre millioner kroner til polske malere i firmaet Forhåbningsholms Alle 13. Sagen endte med, at Kristelig Arbejdsgiverforening smed firmaet ud, fordi det ikke ville medvirke til at opklare underbetalingen.
Trods stor medieomtale og besøg på arbejdspladsen af politikere fra Arbejdsmarkedsudvalget, så er virksomheden stadig godkendt til at ansætte så mange østarbejdere, de kan bruge.
- Beskæftigelsesministeren bruger ellers stærke ord om konsekvenserne, hvis man ikke lever op til kravene. Han understreger at straframmen er to års fængsel.
- Regeringen har brugt stærke ord fra starten, men det er spil for galleriet. Ministeren siger et og gør noget helt andet, siger Bo Rosschou.

Artiklen har tidligere været bragt på www.eufagligt.dk