08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampfly på vej i krig

Kampfly på vej i krig

Fredag, 23. november, 2007, 00:00:00

Militæret planlægger at udvide den danske styrke i Afghanistan med kampfly og elitesoldater. Det er endnu ikke politisk besluttet

F-16 kampfly, frømænd og jægersoldater+ har længe trænet til at komme i kamp i Afghanistan, selvom det ikke er besluttet i Folketinget. Det fortalte forsvarschef Jesper Helsø onsdag aften.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi planlægger det, men det forudsætter naturligvis både økonomi og politisk accept, tilføjede han ifølge Danmarks Radio.
Omtrent hver anden dag siden ankomsten i 2002 har den danske styrke i Helmand-provinsen bestilt luftstøtte fra britiske bombefly. Det kalder generalen for 'luksus'.
Den politiske accept af optrapningen har militæret allerede fra Dansk Folkeparti. Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Mogens Lykketoft, så hellere, at danskerne blev flyttet til et mere roligt hjørne af Afghanistan. Samme idé har en række andre NATO-lande, der har styrker i den sydlige del af landet, luftet efter, at antallet af dræbte soldater er steget kraftigt.
Det har tilsyneladende ikke afskrækket det danske militær. Efter aktiviteterne blandt de danske elitekorps og flyvevåbnet at dømme, står de på spring til at blive udsendt. Frømænd og jægersoldater har netop fået nyt udstyr for flere hundrede millioner kroner, og flyvevåbnet har bestået en større NATO-prøve i den type operationer.
Der er i dag udsendt 560 danske soldater til Afghanistan, og styrken blev den 9. november forstærket med fire Leopard 2A5-kampvogne.
Danske soldater er sidst blevet dræbt, da to konstabler mistede livet den 26. september. Den 5. oktober skal danskerne ifølge lokale kilder have dræbt en civil kvinde og såret to børn under beskydning af en landsby. Begge episoder fandt sted i Helmand-provinsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. nov. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland